Siden jeg startede siden, så har jeg altid set mig selv som en musikanbefaler, og ikke så meget en musikanmelder. Det bliver der dog ændret på i dag, for jeg har nemlig fået den store ære af at få lov til at høre Døgnkiosks kommende album før dets udgivelse. Dette album er det andet af slagsen fra de fire silkeborgdrenge, der tæller Anders Ejner (bas og sang), Danni Heegaard (guitar og sang), Mads Gøttler (trommer) og Thomas Knudsen (keyboard). Spørgsmålet er så, om det kan holde det høje niveau, som bandet lagde for dagen på forgængeren Kviksølv.
Svaret på det spørgsmål kan man jo egentlig først komme med, når man har hørt hele albummet igennem, men da jeg hørte det igennem for første gang, så fik jeg allerede nogle rigtig gode fornemmelser ved albummets første nummer, “Egne Ord”. Her kan man nemlig med det samme fornemme, at det er Døgnkiosk, at man har med at gøre, for deres umiskendelige lyd kan de ikke løbe fra. Man kan dog også med det samme mærke, at der er sket en udvikling i bandet, for deres udtryk føles mere velpoleret. Der er stadig noget råt over bandets lyd, men der er kommet en ekstra dimension til hele, hvilket virkelig klæder bandet. Derfor fangede nummeret med det samme også min opmærksomhed, og mine allerede høje forventninger til albummet kom endnu højere op. Det fortsatte de også med at gøre, da albummet gik videre til det næste nummer, “Natpoeter”, for på det efterlader bandet nemlig ingen tvivl om, at dette er et album, som Døgnkiosk virkelig vil noget med. Her vender de tilbage med den dejlige fede energi, der definerede den forrige udgivelses højdepunkter, og så får den ellers lige et skub opad. Det gør, at deres herligt skramlede punk-agtige lyd, der stadig er godt krydret med keyboardets elektroniske toner, slår endnu bedre igennem, end den gjorde på det første album, og derfor er det også virkelig svært ikke at blive revet med af musikken. Energien er dog ikke den eneste grund til det, for det er ikke kun den, der har fået et skub opad. Lydkvaliteten er nemlig også rykket op på det næste niveau, hvilket gør det til en sand fornøjelse at lytte til.
Allerede her ved albummets andet nummer kunne jeg mærke, at jeg blev nød til at skrive om det, for det er fandme bare fedt. Jeg har allerede nævnt energien og lyden, og oven på de store plusser kan man så tilføje, at nummeret også er virkelig velskrevet. Jeg elsker virkelig verset, for det har nogle virkelig fede kontraster, der bare virker godt sammen. Her kører bassen, trommerne, vokalen og keyboardet kører nemlig ret afslappet afsted, mens guitaren ligger og skramler løs, og det gør, at det både bliver holdt nede, mens det samtidig virkelig får bygget en energi op. Det virker bare så godt, og jeg kan ikke lade være med at sidde og nikke godt med. Hele kroppen bliver så trukket med, da nummeret så går over i omkvædet, for her slipper bandet så bare al energien løs, og det rammer bare så fænomenalt godt! Det er helt oppe at ringe, og det er bare fantastisk. Derefter fortsætter det så ellers bare med at blive bedre og bedre, og det kan man kun elske. Det er et nummer, som jeg kan høre igen og igen, men samtidig er det dog heller ikke et nummer, som jeg har noget imod slutter, for lige efter det kommer nummeret “Et Liv”. Det har den samme dejlige fede energi over sig, og det gør, at jeg bare sidder og tænker “Hold da kæft en fed måde at åbne et album på!”
Som du nok kan forstå, så er albummet helt oppe og ringe, da det når dets fjerde nummer. Dette nummer, der har anti-titlen “Langt fra Kanten”, får egentlig også en til at tro, at denne fest skal vare ved, for det starter med den samme fandenivoldske energi. Her kommer der dog en overraskelse, og da jeg hørte det første gang, kunne jeg også mærke, at jeg lige stoppede med at nikke med, da nummeret gav slip på energien, mens vokalen gik over i en mere fortællende slags. Jeg stoppede dog ikke med at lytte opmærksomt med, tværtimod, for der er stadig noget virkelig fængende over det. Energien bliver da heller ikke sluppet helt, da det instrumentale fortsætter med at køre i et godt tempo, men som sagt så er der en stor ændring i vokal. Normalt står den og lyrikken rigtig stærkt, når det kommer til Døgnkiosk, men her synes jeg virkelig, at de to slår ekstra godt igennem, hvilket gør, at verset både skønt og sjovt at lytte til. Havde bandet holdt nummeret i denne stil hele vejen igennem, så ville jeg have nydt det ganske godt, men de finder dog også plads nogle noget mere energiske stykker undervejs, og det gør, at nummeret når nogle helt nye højder. Her begynder jeg virkelig at nikke med igen, for man kan ikke andet. Det er dog hverken det eller verset, som jeg synes, er “Langt fra Kanten”s største styrke. I stedet er det den måde, at det fremstår på som en helhed. Uanset om nummeret går fra det vilde til det rolige, eller omvendt, så bliver gjort på en så dejligt ubesværet måde, der føles fuldstændig rigtig. Hvert enkelt stykke passer bare helt perfekt sammen med det næste, og for mig gør det lytteoplevelsen til en fuldstændig fantastisk en af slagsen.
Der er så meget, der virker på dette nummer. Det er så dejligt velskrevet og samtidig laver hvert enkelt instrument også bare så meget fedt, at man vil få en fed oplevelse, uanset om man retter sit fokus mod trommerne, bassen, guitaren, keyboardet, eller saxofonen, der her får lov til at gæste albummet. Denne sidste minder mig meget om en af dem, som man finder hos Smag På Dig Selv, og jeg ville ikke være overrasket, hvis det er en af de drenge, der her gæster albummet. Jeg kan i hvert fald læse, at deres producer har haft en finger med i spillet på albummet, så det kan sagtens være. Uanset hvem det er, der spiller den, så bliver det dog gjort rigtig godt, ligesom det er tilfældet med resten af instrumenterne på dette kongenummer.
Tæt På Kanten byder på tolv forskellige numre, og jeg er fan af dem alle. Alle sammen er dejligt fede, men endnu vigtigere, så synes jeg også, at de alle hver biddrager med noget unikt. Albummets femte nummer “Møllestrøm Torv” er et kort elektronisk og skramlet mellemspil, der virker ret så forskelligt fra resten, men som samtidig passer utroligt godt ind i helheden. “Drømme på Skinner” er et mere roligt og igen også et mere elektronisk nummer, der står i et totalt modspil til de mere energiske numre, men som igen også virker perfekt sammen med dem, og som jeg derfor også virkelig nyder. Derudover skal nummeret “Lille Fugl” i den grad også nævnes, for her slår bandet over i en stil, der tydeligt er inspireret af TV-2. Endnu en overraskelse, som både bandet og albummet dog sagtens kan bære, hvilket gør, at også dette nummer fremstår som en sand genialitet fra bandets side.
Alt i alt, så synes jeg, at Tæt på Kanten gør alt det, som jeg gerne vil have, at et album nummer skal. Det tager alt det gode, der blev etableret på debuten, og så bliver det ellers finpudset, mens der samtidig også kommer et par nye tiltag ind, som bare gør det endnu federe. Det resulterer i et album, der kun kan siges at være en total forbedring af det første, og derfor er svaret på mit indledende spørgsmål nej. Bandet holder ikke det høje niveau her, de tager det sgu endnu højere op. Jeg kan ikke forestille mig, at der vil være nogle fans af det første album, der bliver skuffet her, men jeg kan til gengæld godt forestille mig, at dette album får mange flere fans ind i kiosken. Det er nemlig bare et virkelig sublimt et af slagsen. Skal jeg fremhæve et par favoritter fra det, så er “Natpoeter” og “Langt fra Kanten” helt sikkert med på listen. Derudover er jeg også kæmpe fan af nummeret “Kærlighed og Smeltevand”, da det bare er noget af det fedeste. Allerede fra det første sekund rammer nummeret bare plet, for overgangen til det fra det forrige nummer fungerer bare perfekt. Derudover har det bare den fedeste blanding af det rå og det elektroniske, og ligesom mange andre af albummets numre, så er energien bare i top. Andre nævneværdige numre er “Pere Ubo”, “Rødt Lys” og “Drømme på Skinner”, men når alt kommer til at, så kan hele albummet faktisk bare fremhæves, for det er bare så helstøbt! Virkelig virkelig solid to’er, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at hive frem rigtig rigtig mange gange i fremtiden.
Og så vil jeg ellers bare slutte det hele af med en anbefaling til, at du tjekker albummet ud. Enten i morgen, hvis du da læser dette skriveri på dagen, hvor det kommer ud, og ellers så synes jeg bare, at du enten skal finde det på streaming eller anskaffe dig en vinyl. Det første kan gøres på din foretrukne streamingtjeneste, mens det andet kan gøres på bandets bandcamp og sikkert også til deres koncerter, som jeg også kraftigt vil anbefale, at du tager ud til. På scenen er de nemlig også bare mega fede!
Links til albummets singler:
Langt Fra Kanten
Pere Ubo
Lille Fugl

