I går gik turen afsted til Århus, da der på spillestedet Radar var dømt undergrundsfest. Denne fest gik under navnet Lasher Series, og det var bookingselskabet Lasher Agency, der havde stået for at arrangere den. Det er et selskab, der nok er mest kendt for at stå for Ålborgs nye undergrundsfestival Lasher Fest, der har været afholdt i byen de sidste to år, og efter hvad jeg kan se, så var det var også nogle navne, der har figureret på denne festival, der skulle stå for underholdningen på Radar.

Jeg hørte først om aftenens begivenhed i tirsdag, da den anden guitarist i det band, som jeg selv spiller i, fik omtalt den under vores øver den aften. Det lød ret spændende, og af den grund valgte jeg, at lørdag aften skulle bruges på Radar. Ligesom mit manglende kendskab til begivenheden, så havde jeg heller ikke hørt om nogle af de bands, der skulle spille, men det gav mig kun endnu mere lyst til at tage afsted. Afsted kom jeg også, men dog en time senere end jeg havde planlagt, da jeg lige akkurat missede den letbaneafgang, som jeg egentlig havde regnet med at snuppe. Det betød, at jeg blev nød til at tage den næste, hvilket gjorde det lidt stramt med at nå det hele af det første bands sæt. Det hjalp heller ikke på det, at jeg og de andre passagerer undervejs mod Århus blev bedt om at hoppe over i toget på den modsatte side på grund af en eller anden teknisk fejl. Alt dette gjorde, at jeg desværre missede det første nummer, som bandet Hudsult gav, og det er jeg sgu ked af, for resten af deres sæt var umådeligt godt. Det instrumentale var skiftevis ret hårdt, indtil det så lige pludselig gik over til noget utrolig melodisk, og disse skift i intensitet virkede perfekt. Vokalen kørte dog mere i et spor, for hende der sang var ganske rå i sit udtryk. Det virkede også rigtig godt, for den vrede, frustration og afmagt som hun vekslede mellem at udstråle passede bare perfekt til resten. Det var en virkelig lækker oplevelse, og Hudsult bliver et band, som jeg helt sikkert selv kommer til at følge, samtidig med at jeg også vil give en kæmpe anbefaling til, at du gør det samme. Det var dejligt voldsomt, men samtidig også utroligt følsomt, hvilket er en virkelig god kombination i mine ører.

Efter en kort pause skulle næste band på scenen, og det kom til at blive en noget anden oplevelse end den, som Hudsult gav. Det var bandet Oxx, der gik på scenen, og de spillede noget musik, der blandede en masse forskellige genrer sammen, dog alle med det tilfældes at det var fra den tunge ende af spektrummet. Hvor Hudsult havde en mere melodisk tilgang, så var det som Oxx spillede langt mere teknisk. Bandet bestod af en trommeslager, en bassist og en guitarist, hvor sidstnævnte samtidig også tog sig af vokalen. Det blev meget hurtigt tydeligt, at de alle sammen er vildt dygtige på deres instrumenter, for det viste de blandt andet med de små mellemspil, der ofte var at finde i deres numre, hvor der hurtigt blev lireret nogle vildt tekniske ting af. Der var rigtig mange temposkift igennem alle deres numre, og det gjorde, at man virkelig forblev opmærksom på, hvad der skete. Oxx spillede musik af en type, som jeg normalt ikke hører alt for meget af, men det kan jeg mærke, at jeg nok kommer til i fremtiden, da jeg ligesom med Hudsult bliver nødt til at følge Oxx og deres musik.

Efter en oplevelse hvor jeg i den grad bevægede mig i det ukendte, så tog det efterfølgende band mig tilbage til noget mere velkendt. Det var bandet Vægtløs, der gik på scenen, og de spillede en blanding af noget, som jeg ville identificere som noget black og post-metal. Temaet i deres numre var utroligt tungt, for de havde nemlig alle døden som det centrale element. Forsangeren gjorde også flere gange publikum opmærksomme på, at selvom deres musik var voldsomt tung, så var alle deres numre kærlighedssange. Det var ret rørende at være tilskuere til, og jeg tror også, at mange andre havde det på samme måde. Det var dog samtidig også utroligt fedt, og det var også under denne koncert, at publikumsenergien toppede totalt. Det virkede som om, at Radar var godt fyldt op her, og at de fleste også var virkelig tændte. Musikken selv var ligesom de foregående bands af den tunge slags, men samtidig var det også dejligt melodisk til tider, og her kom black metal elementerne i den grad op i forgrunden. Forsangerens vokal var lidt i samme stil, som den der var i Hudsult, ganske aggressiv og vild men samtidig var der også noget smukt gemt i den, hvilket nok kom fra lyrikken. Igen var det en fænomenal oplevelse, og det bliver også et band, som jeg kommer til at skulle følge.

Efter tre danske bands var det blevet tid til et fra udlandet, for nu var det nemlig svenske Vi som älskade varandra så mycket, der gik på scenen. Ligesom under det forrige band så var publikum godt tændte her, og det med god grund, for igen var det dejligt voldsomt, samtidig med at det også var virkelig melodisk og pisse hamrende fantastisk. Forsangerens rå svenske vokal tilføjede en vildt fed følelse til det instrumentale, og alt i alt satte musikken bare en rigtig god ramme for noget helt vildt skønt. Jeg har ikke alt for meget mere at skrive til dette band, udover at de gav mig en pisse fed oplevelse, og at jeg glæder mig til at dykke ned i deres musik. Det bliver en stor anbefaling til, at man tjekker dette band ud, hvis man er til en blanding af noget voldsomt og smukt.

Jeg har sat en regel for mig selv om, at en aften skal være fuldt ud positiv, før jeg vil lave et skriveri om den. Alligevel kommer jeg til at være en smule negativ her i slutningen ,og det er egentlig synd, for jeg synes faktisk, at bandet Torch leverede noget virkelig fedt. Det var dejligt mørkt post-punk, der føltes en smule mere elektronisk end det, som man plejer at høre. Primært var det bas og synthesizer, der stod for det instrumentale, men nogle gange tog tredjemanden i bandet også lige en guitar frem, hvilket tilføjede lidt ekstra til nogle af numrene. Vokalmæssigt var det pisse godt, hvor det vekslede mellem en mørk vokal fra guitaristen og så en lysere en, som manden bag synthesizeren stod for. Jeg havde dog et stort problem under denne koncert, og det var, at jeg følte, at bandet var lidt malplaceret tidsmæssigt. Havde de lagt som et af de første tre bands, så tror jeg, at de ville have haft et langt bedre udgangspunkt, for selvom deres musik var pissefed, så var der bare en stor nedgang i det energimæssige, noget som ikke kan udgås når noget post-punk skal efterfølge fire hårdtslående, hurtige og vilde metalbands. Det gjorde, at jeg bare ikke følte det lige så meget, som jeg tænker, at jeg egentlig burde, men det må så bare være en god opfordring til at se, om jeg kan tjekke dem ud i en anden sammenhæng på et senere tidspunkt, hvor de forhåbentligt får et lidt bedre udgangspunkt. Jeg kan i hvert fald anbefale, at man giver bandet Torch et lyt for deres musik er dejligt lækker og dejligt mørkt, og jeg har nydt at lytte til den herunder den sidste del af mit skriveri.

På trods af en lille smule kritik her til sidst, så var Lasher Series alt i alt en pisse fed oplevelse. Jeg fik en masse gode nye indtryk, og alle fem bands er kommet på min lytteliste. Endnu en gang leverede Radar noget virkelig fedt, og jeg vil her i slutningen af skriveriet anbefale, at man holder øje med det program, som spillestedet har. Jeg har igennem tiden haft nogle helt spektakulære oplevelser her, og jeg håber, at jeg kan fortsætte med at have det på dette lille, men dejlige spillested. Det er dog ikke sikkert, for spillestedet har desværre mistet den støtte, som det ellers har haft i alle de år, hvor det har eksisteret, så der er endnu en god grund til at tage afsted, hvis man ser, at der sker noget fedt på Radar. Hvis vi gerne vil have, at der også er plads til de små steder, hvor de nye, de mindre og de alternative kan gå deres gang, så skal vi huske at støtte op om dem.