Før jeg startede denne side, fik jeg nået at skrive to gange om Hva’bar. Jeg kunne have skrevet om mange flere af de koncerter, der fandt sted dernede, men jeg skulle lige lære at skrive om sådan nogle først. Det føler jeg, at jeg som sådan er ved at få styr på nu.
To gange har jeg nu været Ovenpå, og minsandten om det ikke også skal blive til et skriveri om begge gange. Hvorfor har jeg så sådan en forkærlighed for disse to steder? Det er fordi det er intimt, det er vildt, og det er bare pisse hamrende fucking fedt.

Da Ovenpå blev startet, hørte jeg, at der var to koncerter i kalenderen. Først The Hey-Ho’s, som jeg har skrevet om, og så Juvenile. Faktisk var det lidt på tale, at det band som jeg selv spiller i skulle varme op for Juvenile, men sådan blev det ikke. OG TUSIND TAK FOR DET! Ikke fordi jeg ikke har lyst til at spille Ovenpå, for det har jeg i den grad, men hvis jeg skulle have varmet op i aften, så ville jeg til gengæld have gået glip af fantastiske Chæk.

Chæk spiller punk-rock. Det var hvad jeg vidste, før jeg så dem i aftes. Nu ved jeg så til gengæld, at det gør de fucking fedt. Da jeg kom Ovenpå, da der blev åbnet, gruede jeg lidt for, hvor mange der ville dukke op. Der var nemlig også koncert nede i Pavillonen i dag, og selvom jeg også virkelig gerne ville have set Möss, så var Ovenpå prioriteten. Sådan så det dog ikke ud for alle og først omkring lidt over 21, blev min frygt for et halvtomt lokale fejet af vejen. Folk dukkede nemlig op, og jeg tænker ikke, at nogen af dem blev skuffet, for hold da helt op hvor spillede Chæk bare fænomenalt. Som sagt spiller de punk-rock, og det lægger også op til, at der virkelig skal lægges energi i musikken. Det blev der så sandelig også gjort. Bandet spillede fuldstændigt fantastisk og viste, at der ikke er brug for mere en en overdrive/distortion pedal for at skabe en fest. Det var simpelt, men pisse hamrende fedt, og de skabte virkelig en god fest blandt publikum, en fest der kun blev endnu bedre, da frontkvinden i bandet til sidst gik ud og fik startet et moshpit op. Fantastisk start på aftenen. Helt sikkert ikke sidste gang at jeg skal se dem live!

Inden at jeg går videre med at skrive om aftenens hovedattraktion, vil jeg dog lige give en kæmperos til de to DJs, der stod for musikken før og efter koncerterne. Den første der satte gang i festen var min bandkammerat Palle Pop. Her blev der sat en masse spændende musik på, noget som jeg kendte, og meget mere som jeg ikke kendte. Dog var alt sammen perfekt til at sætte en god stemning for en festlig aften, så det kunne ikke have været bedre. Bagefter den sidste koncert var det så igen Mas Amazonas, der stod for at slutte festen, og det gjorde han i den grad med et brag. Det ene dansable nummer kom på efter det andet, og jeg tør i den grad sige, at jeg havde en fest sammen med mange andre ude på dansegulvet. Fantastisk aften og højdepunktet fra hans sæt blev i den “Groove is in the Heart” af dejlige Deee-Lite.

Det var så også nok om DJs, for nu vil jeg gå over til aftenens sande højdepunkt. Juvenile.
Undskyld, det giver dem fandme ikke nok kredit.

JU-VE-FUCKIIIIING!-NILE!!!!!!!!!!!!

Jeg har set de her fire fyre spille en tre-fire gange nu, og for satan hvor er det bare umuligt for dem at skuffe. Formidabel koncert kan jeg lige så godt sige med det samme. Chæk leverede den perfekte opvarmning, DJen sørgede for at den stemning holdte, og så tog Juvenile ellers bare og skruede den energi op fra 11 til 35. For satan hvor var det dog bare fedt. Juvenile spiller en blanding af punk-rock og garage-rock, som man kender den fra England, og det gør de med en energi, der får næsten alle andre bands til at blegne i sammenligning. Med Emil Mathiesen i front har de en suveræn showman, der virkelig bare holder publikum i sin hånd og sørger for, at de får en oplevelse, som de aldrig vil glemme. Derudover er der så Dres Stengaard Dybdal, der spiller på sin guitar på forrygende vis, Asbjørn Bach Vestergaard der spiller pisse harmende fantastisk på sin bas, og så Rasmus Matthiesen der bare hamrer løs på sine trommer og styrer rytmen på bedste vis. Kombineret bliver disse fire musikere til bandet Juvenile, og det går alt sammen bare op i en højere enhed. Der blev budt på både nye numre og gamle kendinger, men uanset hvad så blev de leveret på bedste vis med en energi, der sprang alle de forventninger, som jeg havde til bandet. Jeg kan kun stå tilbage undrende over, hvordan fanden at de kan sparke så meget røv. Jeg var heldigvis heller ikke den eneste, som syntes at det var fedt. Allerede fra første nummer var der godt gang i den, og fra nr. 2 var der så fuldt ud moshpit. Derudover blev der også lige lavet to walls of death igennem koncerten, forsangeren Emil kom op og crowdsurfede, og desuden valgte han også lige at smide sin guitar ud til publikum, så de kunne smadre den på bedste vis. Efterfølgende så jeg både hoved, hals og krop fra den, alle i separate dele. Dog er det ikke nok bare at skrive dette, for Juvenile fik i den grad tændt en ild op under publikum, der gjorde at de gik totalt amok. Jeg føler ikke, at jeg har været en del af noget så vildt før. Efter koncerten kunne jeg så også høre beretninger om, at vi fik gulvet fra første sal til at bølge mindst 15 centimeter, så meget at folk nedenunder begyndte at flygte ud på gaden af ren og skær frygt for, at bygningen ville styrte sammen. Glassene der hang i loftet rystede så meget, at bartenderne blev bange og ruderne vibrerede, så man skulle tro, at de ville springe. Jeg er sikker på at flere af historier omkring denne koncert eksisterer. Jeg er næsten også sikker på, at alle sammen passer, for Juvenile skabte en energi, som jeg aldrig har set før. Har man ikke set dette band før, så har man snydt sig selv for en oplevelse. Der bliver gået til den med den absolutte maksimale energi, som man kan tænke sig til, og det er bare pisse hamrende fantastisk.

Ovenpå har på to koncerter vist, at det i den grad virkelig er nødt til at blive. Det har overtaget den rolle, som Hva’bar havde, nemlig den at give en scene til de bands der ellers ikke kan få lov til at spille, og det gør Ovenpå på bedste vis. Der bliver leveret koncerter, der kommer til at leve i mine minder 100 gange længere end nogle andre, simpelthen bare fordi de er så intime, fordi de er så vilde og bare pisse hamrende suverænt fantastiske. Jeg tror aldrig nogensinde, at en koncert med et stort band vil kunne ramme mig på samme måde, og alene af den grund ved jeg, at det er hamrende vigtigt at støtte op om dette sted. Har man planer om at tage forbi Grenå, kan jeg kun anbefale, at man lige tjekker op på, om der sker noget Ovenpå, for det er efter min mening bare noget, der må opleves.