Så… Første indlæg på bloggen. Hvad skal det så handle om? Som titlen afslører, så bliver det om albummet Drops af bandet med samme navn. Det besluttede jeg mig allerede for, dengang jeg havde de første tanker om at begynde at skrive om albums. At jeg så lige skulle bruge noget tid på at finde ud af, hvordan fanden man egentlig skriver om et album, og så få taget mig sammen til at faktisk få det gjort, tja der gik lidt tid. Sådan er det.

Drops er et album, som jeg stødte på i den pladebutik, som jeg arbejder i, hvilket er et sted, hvor man får en masse musikinspiration. Ofte er det kunder, som der kommer med en anbefaling, andre gange er det over radioen, at der er noget spændende, specielt når værter som Carsten Holm, Henrik Aagaard og Jonas Visti står for programmet. Denne gang kom inspirationen dog fra en tredje vinkel, nemlig en pladetest. Når man sælger plader, så skal de jo spille ordentligt. Er der den mindste tvivl om de kan det, ja så ryger de på pladespilleren. Ofte kommer man meget rundt i genrene. Fra slager til klassisk til rock til blues og, i dette tilfælde, til jazz. Det er ikke alle plader der imponerer, når de får turen, men da tonerne fra åbningsnummeret på denne plade, “Minitrans”, begyndte, så vidste jeg, at det her godt kunne blive interessant. Men før der dykkes videre ned i albummet, så tænker jeg, at det vil være en god ide lige at skrive lidt om, hvem Drops egentlig er.

Gruppen Drops bliver, på bagsiden af det pladecover som albummet kom med i 1976, beskrevet som et fritidsorkester. Grunden til dette er, at bandets fem medlemmer alle var ret aktive på den danske musikscene samtidig med, at de spillede i Drops. Første mand nævnt på coveret, som står for saxofonerne og fløjten på albummet, er Jesper Nehammer. En musiker der blandt har været med i gruppen Entrance og som blandt andet har medvirket på “Mig og Charly”, Bifrosts “Til En Sigøjner” og på Alrune Rods “Spredt For Vinden”, “4-Vejs” og på deres livealbum “Ragnarock Live ‘4”. Efter ham har vi Jesper Thorup der står for trommerne på albummet . Kigger man på, hvem og hvad han har været involveret i, så finder man navne som Tommy Seebach, Erik Grip, Østjydsk Musikforsyning og mange andre. Jeg spekulerer på, om han mon ikke også har en eller anden forbindelse til den legendariske guitarist Peter Thorup. Videre på listen af gruppens medlemmer finder man Henrik Langkilde der står for piano og synthesizer. Umiddelbart kan jeg dog ikke se, at han har været med i alt for meget andet. Det samme kan dog ikke siges for den næste på listen. Her finder man nemlig ingen ringere end Peter Ingemann, som jeg ikke tænker behøves nogen som helst form for introduktion. Listen over fede danske plader som han har været med på er meget meget lang. På Drops leverer han en af mine absolut favorit baspræstationer. Sidste mand i bandet er Poul Freiber, som også har arbejdet sammen med nogle af de absolut største i dansk musik. Svend Asmussen, Bamse og Peter Belli for at nævne nogle stykker. Han står for guitaren på albummet.

Det var hvem gruppen Drops var, så nu kommer vi til, hvad albummet Drops er. Genremæssigt ligger vi i jazzen, nærmere betegnet fusionsjazzen med lidt dejlige funket elementer. Albummet består af seks numre, alle instrumentale, og er primært skrevet af Henrik Langkilde og Poul Freiber. Dog er et par af sangene også tilskrevet Jesper Thorup og Peter Ingemann. Som sagt er første nummer på pladen nummeret “Minitrans”. Det åbner med en særdeles skøn passage, der starter med skønne pianotoner, hurtigt efterfulgt af fløjten og bækkentrommer og efter et kort øjeblik støder bassen og guitaren også til. Når jeg hører den åbning, så kan jeg ikke lade være med at danne mig et indre billede af en smuk morgenstund. Den får man lige lov til at nyde lidt, i hvert fald indtil tempoet bliver sat lidt op. Fløjten får lov til at ligge forrest i mixet til at starte med, men i løbet af nummeret får alle lov til at komme i fokus og brillere. Intensiteten er skiftende hele vejen igennem nummeret. Den går fra middel til høj for at så gå helt ned i det idylske igen, og for mig virker det bare fuldstændigt suverænt. Det er især når nummeret er idyllisk, at jeg er fuldstændig forelsket, da det er her, at Peter Ingemanns bas får lov til at stråle. Den måde bassen lyder på var fuldstændig ny for mig, da jeg hørte pladen for første gang, og det gjorde et voldsomt stort indtryk. Det er et fantastisk stykke arbejde leveret af en formidabel musiker. Nummerets længde er otte minutter og tredive sekunder, men for mig føles det kun som tre. Det er et vanvittigt godt nummer og en virkelig voldsomt god måde at starte albummet på.
Fra et nummer der føles som om det kun varer tre minutter, går vi nu til et der faktisk kun varer tre minutter. Titlen er “Sambad”, og det er albummets korteste nummer. Det er her at saxofonen er med for første gang på albummet og det er også her at funken gør sit indtog. Et dejligt kort lækkert nummer der bare svinger.
Næste nummer bliver indledt af guitarspil, hvilket er lidt sjovt, da nummeret hedder “Omkring Et Trommeslag”. Dog giver titlen hurtigt mening, da det er her, hvor Jesper Thorup for alvor får lov til at vise sig frem, og der kommer da også en dejlig lang trommesolo i løbet af nummeret. Det er dog ikke den eneste solo, som man får i løbet af nummeret, da Freiber også bidrager med en dejlig lækker guitarsolo. For mig er dette nummer helt sikkert et af højdepunkterne på pladen, og igen føler jeg, at Drops formår at få et otte minutters langt nummer til kun at føles som tre. Fuldstændig formidabelt.
“Alle Gode Gange Tre” kan man så sige. Det er i hvert fald hvad næste nummer hedder. Vi går fra et af mine højdepunkter fra pladen til et andet. Her starter det mere intenst, og den intensitet stiger kun i løbet af det første halvandet minut, indtil at bandet lader nummeret “eksplodere” for så at starte næsten forfra. Det er et af de få numre, hvor der er lidt vokal på, da der i løbet af det kommer en lille vokal solo og blander sig med resten af instrumenterne, hvilket virker perfekt. Det er et nummer, som jeg på ingen måde har noget imod bare bliver ved og ved men efter 9 minutter skiftes der “desværre” over til det næste.
Det er “Køernes Sang”, det første nummer på pladen, hvor at alle instrumenterne starter på samme tid og også det første med synthesizer. Super dejligt nummer der svinger i fem skønne minutter, men efter at de er gået, er man desværre nået til det sidste nummer på pladen, “Alene I Mængden”.
Lækkert. Så simpelt kan dette nummer beskrives. Dejlig start med massere af plads til bassen hvilket jeg er meget stor fan af. Omkring midten af nummeret giver Freiber en skøn solo, mens de andre tager sig en pause. Det er en solo, som på en rigtig god måde signalerer at albummet er ved at være slut, og efter en to minutters tid kommer de andre med igen, og giver et dejligt samspil en sidste gang. 41 minutter er der gået, hvilket det slet ikke føles som om. Men så er der jo altid en god undskyldning for at sætte albummet på igen.

Noget jeg synes er utrolig fedt ved det her album, er at alle får plads til at lege. Nogle gange sammen, andre gange alene. Oftest er det guitaren, pianoet og fløjten/saxofonen der ligger i fokus, men bas og trommer får også lov til at lege hist og her. Det er skønt, og for mig er det sådan, at det skal være på instrumentalalbum med så dygtige musikere bag. Det er dog selvfølgelig ikke kun soloerne som er fede, men også det fantastiske samspil, som der er mellem musikerne. Det er når de spiller sammen, at jeg synes det virkelig svinger, og det er der mange af sangene også rammer deres højdepunkt.

Drops er et album som jeg først støtte på tilbage i den første halvdel af december 2022. På den korte tid jeg har kendt til det, har jeg dog haft en utrolig stor glæde af det, og det var også det års bedste opdagelse for mit vedkomne. Den pladetest som albummet skulle igennem klarede det ikke tilfredsstillende. Det havde lidt støj på første nummer på side A blandt andet. Efter en ekstra vask og en ekstra test af pladen sagde jeg til min chef, at jeg godt kunne tænke mig den og gerne betalte fuld pris, da albummet var en smule kostbart. Det fik jeg ikke lov til. Der var et par ting, som der skulle prøves, for at se om pladen kunne komme til at lyde helt perfekt, så jeg måtte lige vente til det var gjort. Jeg kiggede jævnligt efter, om albummet stadig stod i vores testbunke, og efter der var gået et par måneder, så var pladen pludselig væk. Da jeg så kort efter fik en gave af min chef, der var på størrelse med plade, var det ikke svært at gætte, at det var Drops der lå i. Selvom pladens bagside ligger op til, at Drops skulle frem til det store publikum, og at de skulle fortsætte og ophøre med bare at være et fritidsorkester, så kom der, så vidt jeg ved, aldrig mere fra gruppen. En skam men sådan er det, og jeg er dem evigt taknemmelige for, at de sendte dette mesterværk af en plade ud.
Til at slutte af med har jeg fundet et par links til de numre som jeg synes er de stærkeste på pladen, en lidt svær beslutning da niveauet på den er tårnhøjt. Hele albummet kan findes på både Youtube, Spotify og sikkert også mange af de andre streamingtjenester. Da albummet desværre ikke er blevet genoptrykt på noget tidspunkt er det lidt sværere at skaffe på LP da man skal ud og finde det brugt og der er kun få tilbage på markedet. Men man kan da altid håbe på at det på et tidspunkt bliver genoptrykt. Jeg ved i hvert fald at Hookfarms katalog, som er det pladeselskab pladen i sin tid udkom på, er blevet opkøbt og nogle af de større plader fra kataloget er blevet genudgivet af blandt andet Parlophone. Så må vi se om de tør genudgive dette ukendte mesterværk, eller om man skal sætte sin lid til at små selskaber, som for eksempel Turn It Over Records, får fat i det.

Minitrans (https://www.youtube.com/watch?v=jpdxe9gyryQ)

Omkring Et Trommeslag (https://www.youtube.com/watch?v=ld9V4XnOYik)

Alle Gode Gange Tre (https://www.youtube.com/watch?v=8rAEaudi8Ac)