Som sagt så kommer der nogle ekstra adventsskriverier her i denne måned, hvor jeg lige tager fat i en single eller lignende, som jeg holder af. Sidste gang var det Beatles, det handlede om, så i dag vil jeg tage fat i noget lidt andet for at holde fast i min vanlige variation. Dette andet er ovre i det elektroniske, for det er nemlig nummeret “Zipp”, der er lavet af bandet Go March, som det i dag skal handle om.

Med det samme må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke ved særligt meget om Go March. Efter hvad jeg kan se, så er bandet en trio fra Belgien, der består af Antoni Foscez, Hans De Prins og Phillipp Weies. De var aktive i midten af 10’erne og starten af 20’erne, og i den periode fik de udgivet tre albumudgivelser, det selvtitlede Go March i 2015, II i 2018 og III i 2021. Siden da har der dog været lidt stille fra dem, da de er gået på pause.

Med det af vejen, så vil jeg gå videre til musikken. Jeg kan generelt godt lide alle de ting, som bandet har udgivet, men “Zipp” er stort set altid det nummer, som jeg vender tilbage til, når jeg er i Go March humør. Det var det nummer, der blev min introduktion til bandet, men hvordan det lige skete, kan jeg dog ikke huske. Det har dog fascineret mig utroligt meget lige siden mit første lyt til det.
Genremæssigt er “Zipp” ovre i det elektroniske, og skal det specificeres nærmere så kan jeg se, at folk der er klogere på genre har kategoriseret det som synthwave. Egentlig hører nummeret faktisk til på bandets sidste udgivelse, men denne består teknisk set bare af fire singler, der blev udsendt mellem d. 28 januar, 2021, og så frem til d. 23. april samme år. Det jeg rigtig godt kan lide ved nummeret er, at det blander det atmosfæriske med det energiske. Det skaber en fed futuristisk atmosfære, der sender mine tanker en smule henimod Blade Runner universet, i hvert fald når nummeret er i sine roligere dele. Når det bliver mere energisk svinder de tanker dog væk, men det betyder slet ikke, at nummeret her er dårligt, tværtimod. Her er det lige noget for mig, for jeg nyder virkelig hvordan de kombinerer det højere tempo med nogle af de elementer, som de også havde kørende i det atmosfæriske. Det flyder bare virkelig fedt, og selvom rytmen holder sig i det samme i længere perioder, så kommer der stadig en masse elementer ind, der gør, at det forbliver fedt at lytte til. Det er vigtigt, for nummeret er lidt over syv minutter langt, og passer man ikke på, så kan det nemt blive for meget. Go March passer dog på. Som sagt kommer der fint med tilføjelser til stykket, og selvom de forskellige stykker er lange, så er der dog flere af dem, og der bliver altid skiftet, inden det kommer i nærheden af at blive kedeligt. Disse skift er dog ikke kun i rytmen, for der bliver skruet op og ned på intensiteten, hvilket også fungerer rigtig godt, især fordi det bliver gjort på en rigtig flydende måde. Der er kun enkelte steder, hvor nummeret stiger eller falder voldsomt, og ellers tager bandet deres tid med at skrue op og ned på energien.

Alt i alt byder “Zipp” bare på en virkelig fed lytteoplevelse, og det er et nummer, som jeg har fundet frem et utal af gange. Det byder på en virkelig fed rejse, der byder på en masse spændende ting helt frem til slutningen, hvor nummeret når dets højdepunkt. Er du til det elektroniske, så vil jeg anbefale, at du giver nummeret et lyt, for det er virkelig fedt. Kan du lide hvad du hører, så er der som sagt tre hele udgivelser, som du derefter kan give dig kaste dig ud i, og dem kan jeg også kraftigt anbefale.

Zipp