Tidligere i år skrev jeg om musikken til spillet Kingdom Hearts 2, og der fik jeg blandt andet nævnt, at både det spil og spilserien generelt har betydet utroligt meget for mig. Derfor kunne jeg også ret nemt begynde at skrive om musikken til de andre spil, men det tror jeg dog, at jeg vil undlade at gøre. Jeg føler ikke, at der udover en forbedring i lydkvaliteten er den store udvikling imellem de forskellige lydspor, så der vil ikke være alt for meget nyt for mig at skrive om. I sidste ende ville det bare være mig, der udpegede mine favoritnumre fra hvert spil, og jeg ved ikke, hvor interessant det vil være for dig som læser. Det betyder dog ikke, at jeg helt er færdig med at skrive om musikken til serien, for jeg har nemlig ikke fået skrevet om gruppen Project Destati, i hvert fald ikke før i dag.
Hvad er Project Destati så for noget, tænker du måske så. Det er en gruppe bestående af tre amerikanske musikere, Kristin Naigus, David Russell og Sebastian Wolff, der alle var fans af Kingdom Hearts serien, og som på en eller anden måde fandt sammen og begyndte at lave deres egne versioner af seriens melodier. Disse versioner har jeg været en fantastisk stor fan af, siden jeg først opdagede dem. Først og fremmest er jeg bare glad for gruppens symfoniske lyd, for den gør de forskellige melodier meget mere storladne, men det jeg dog værdsætter mest ved denne gruppe er, at de ikke bare laver covers. Det er ikke bare numre, der har fået et lidt andet udtryk over sig, men som ellers følger den oprindelige versions melodi til punkt og prikke. I stedet vælger gruppen en melodi som deres hovedfokus og danner derefter en historie omkring den. Den originale melodi er selvfølgelig den, der driver det hele, men gruppen vælger ofte enten at indsætte småbidder fra andre melodier i deres historie, eller også kommer de med en variation af den originale melodi, og det gør, at deres versioner får en helt anden følelse over sig, hvilket jeg er rigtig glad for.
Som skriveriets titel og billede allerede har afsløret, så er det i dag deres Darkness album, som jeg vil beskæftige mig med. Dette er deres seneste og nok også desværre deres sidste, hvis man da skal dømme ud fra gruppens aktivitetsniveau siden 2018. For mig var det dog det første, som jeg hørte fra gruppen, og selvom det nogle gange kan være en af grundene til, at det ender som favoritten, så føler jeg dog, at det er nogle andre faktorer, der har gjort dette album til min favorit af gruppens udgivelser, der i alt består af to fuldlængdeudgivelser og en enkelt EP. På Darkness har Project Destati nemlig taget fat i mange af mine favoritter fra seriens originale lydspor, og det slipper de virkelig godt fra. Allerede ved den indledende overture bliver jeg bare helt fanget. Man får en kort smagsprøve på stort set hele albummet, og da jeg hørte den for første gang, så blev mine forventninger bare skudt helt op i vejret. Den er nemlig virkelig godt strikket sammen, og den får fremvist gruppens evner til at sætte de forskellige melodier sammen på en dejligt flydende måde. Denne overture er dog bare en indledning til albummet, så jeg vil ikke bruge alt for meget mere tid på den. I stedet vil jeg gå over til at skrive lidt om en af mine første favoritter fra albummet, nemlig “Terra”.
“Terra” er en melodi, der er baseret på temaet til karakteren af samme navn, der er en af hovedkarakterne i spillet Kingdom Hearts: Birth by Sleep, og her synes jeg virkelig, at man kan fremhæve Project Destatis evner indenfor musikalsk historiefortælling. De har nemlig taget et nummer, der originalt kun er omkring halvandet minut langt og fået det op på en længde, der er lidt over 5 minutter. Det gør de dog uden at få det til at føles langtrukkent, blandt andet ved at variere lidt i temaets udtryk. Man får Proejct Destatis måde at spille det originale på i starten, hvor dens gode energi og heltemodige udtryk er bevaret, men derefter kommer der en blødere variation af det, der netop gør, at det begynder at blive en historie i stedet for bare at være et alment cover. Derudover bliver der også flettet et par andre temaer ind i nummeret, temaer der tilhører nogle af de forskellige steder, som karakteren møder på sin færd, og for mig er det det, der virkelig gør den her version til noget specielt. Jeg kan ikke sige, hvordan det virker på en person, der ikke kender til spillets historie, men når jeg hører det her, så hører jeg en opsummering af Terras historie. Hans rejse bliver beskrevet, hans følelser kommer frem, både hans håb, hans tvivl og hans beslutsomhed, og det er virkelig skønt at lytte til. Det er lidt en overture i samme stil som den, der indledte albummet, men hvor den havde fokus på de numre, man kan opleve igennem albummet, så er denne som sagt en overture med fuldt fokus på Terra. Det er fed musikalsk historiefortælling, og det er noget, som jeg virkelig godt kan lide.
En anden af mine favoritter fra dette album er “Lord of Castle Oblivion”. Dette nummer er en blanding af to numre fra spillet Re:Chain of Memories. Her udgør “Castle Oblivion” den første del af nummeret, mens “Lord of the Castle” står for anden del. Project Destati kunne dog ikke lade være med lige at tilføje et par af deres egne elementer til det hele, og det er jeg umådeligt glad for. Indledningen til nummeret er dejlig skøn og idyllisk, og den gør bare, at når den første del af nummeret for alvor går i gang, så har det lidt ekstra styrke, da det hurtigt går fra lyst og skønt til mørkt og mystisk. Dette nummer er ikke fortællende på samme måde som “Terra”, for jeg synes, at der her er mere fokus på at sætte en scene op, hvilket det virkelig gør på en god måde. Fra starten af kan man mærke, at der er noget mørkt, noget lidt uhyggeligt og sørgeligt over stedet, og her hjælper det virkelig, at det ikke er et stillestående tema. Det udvikler sig hele tiden, der kommer lige et par nye detaljer på hele tiden, og det gør det skønt at lytte til. Det gør også, at stemningen er sat perfekt til, når overgangen til det næste stykke begynder. Her bliver det noget vildere, da det er baseret på noget kampmusik fra spillet. Igen holder gruppen sig dog ikke helt til originalen her, men det er for mig en af de ting, der gør det så dejligt at lytte til. Inklusionen af et mindre vildt stykke her er blandt andet med til at gøre nummeret til sit eget, og det er jeg en stor fan af af flere grunde. Dels så gør det det lidt mere interessant for en kender af det originale at lytte til, men endnu vigtigere så synes jeg, at det er rigtig godt for nummerets helhed. Det at det vilde lige for et kort øjeblik bliver brudt giver bare noget mere dybde til det hele, og det forstærker også nummerets fortælling rigtig godt.
Der er vildt mange numre på dette album, som jeg har lyst til at skrive om, men jeg føler, at jeg har fået slået min pointe fast. Darkness er ikke bare et coveralbum. Det er et album, der tager fat i det originale materiale og bruger det til at fortælle en historie, og det synes jeg er fedt, for det gør det unikt, og sådan skal covers helst være efter min smag. Det er fedt nok, når kunstnere lige laver en hyldest til dem, der inspirerede dem, men der hvor covers for alvor gør noget for mig, er når de giver mig noget nyt. Det gør Darkness, det gør Project Destati generelt, og det elsker jeg umådeligt meget. For en fan af denne spilserie, så byder det på to en halv times skønhed, men samtidig tror jeg også på, at det kan give en unik oplevelse til en, der ikke kender til serien, og hvis du er iblandt de sidste her, så må du meget gerne dele din oplevelse med albummet med mig, hvis du hører det.
For mig betyder dette album utroligt meget. Jeg finder det lige så ofte frem, som jeg gør med seriens originale lydspor, og for mig siger det virkelig noget om kvaliteten. Jeg kan bruge det til at slappe af med, jeg kan bruge det, hvis jeg bare har lyst til at lytte til noget skønt, og har jeg brug for at blive inspireret, mens jeg sidder og arbejder på et af mine mange projekter, så kan det i den grad også bruges, noget det ofte bliver.
Desværre er det lidt svært at støtte op om projektet. Dels fordi de er fra USA, og der derfor nok kommer told på deres fysiske udgivelser, hvilket kommer til at gøre det dyrt. Derudover tror jeg aldrig, at de har gjort sig i koncerter, og selv hvis de har, så har der som sagt ikke været aktivitet fra dem i noget tid. Derfor er den bedste metode at gøre som mig og dele deres musik, hvis du altså kan lide den.
Og så er vi ellers noget til det svære, for hvad fanden anbefaler jeg i dag? Albummets “Overture” er nok meget god til at give et generelt indtryk af albummet, men hvad gør jeg derefter? Jeg har nemlig et hav af favoritter, som jeg helt har undladt at nævne, da skriveriet ellers kommer til at blive rigtig langt. I sidste ende tror jeg dog, at de næste to anbefalinger bliver “Sacred Moon” og “The 13th Struggle”. “Sacred Moon” fik jeg nævnt i mit første Kingdom Hearts skriveri, og derfor var jeg lidt tilbageholdende med at hive det frem her, ligesom jeg har haft det på samme måde med andre numre fra lige netop det spil, men på den anden side, så er det altid et af de numre, som jeg ser mest frem til på albummet. Derudover er “The 13th Struggle” nok et af de bedste eksempler fra albummet på, hvordan at Project Destati kan få tilsat en masse historiefortælling til et kamptema. Generelt kan så meget af albummet dog anbefales. “Organization XIV” er fantastisk, “The Silent Forest” er fedt, de to nurme jeg har beskrevet er som sagt favoritter, “Cavern of Remembrance”, “Critical Drive”, “Darkness of the Unknown”, “Black Powder – The Final Union” osv. osv. osv. Der er bare så meget godt på dette album, og det er det, der gør det så fantastisk, som det nu engang er. Det betyder voldsomt meget for mig, og det vil det fortsætte med at gøre til den dag, at jeg enten mister forstanden, eller jeg dør, ligesom det samme gælder for spilseriens originale lydspor. Bliver du også glad for dette album, så kan det varmt anbefales, at du giver de originale numre et lyt, da det er sjovt at sammenligne dem med hinanden, men det vil jeg lade være op til dig.
Musikskriveri 