Anden dagen af Næstved Metalfest åbnede med noget, som jeg havde glædet mig umådeligt meget til at opleve, nemlig Trold. Derfor var forventningerne også sat højt op, men de blev i den grad indfriet. Trold var nemlig helt ligesom jeg havde regnet med, pisse fede og festlige. Jeg var dog ikke alene om at have høje forventninger til bandet, for publikum var mødt talstærkt op lige fra start, og selvom vi lige skulle rystes i gang, så blev festen bare større og større. Der var circlepits, der var fælles roning, der blev danset arm i arm, og der blev skålet en masse. Bandet hyggede sig, og det samme gjorde vi alle i publikum, for hvorend jeg kiggede hen, så var der en masse store smil at se. Det var virkelig en skøn måde at starte dagen på, og selvom jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk over at se dem åbne, så var det et genialt træk fra festivalens side. Bedre måde at sætte folk i gang på findes nemlig ikke.

Af en eller anden grund, så havde jeg enten misset, eller også bare glemt, at Saturnus skulle spille i dag. Jrg brokkede mig dog på ingen måde, da jeg så deres banner hænge på den store scene, for dette er nemlig et band, som jeg er hamrende glad for. Den måde de mikser det melodiske og skønne med det tunge og hårde fungerer bare virkelig godt i mine ører, for der er på en eller anden måde noget nærmest meditativt over det. Hver eneste gang de gik over i de lange melodiøse passager, så var det bare noget så skønt, og når de så gik over i det hårde var det bare noget så fedt. Det lød på bandet som om, at de lidt havde gået og frygtet at skulle spille så tidligt på fredagen, for hvor mange mennesker ville egentlig dukke op der? Svaret var mange. Rigtig mange. Fra min position kunne jeg i hvert fald ikke se et eneste sted, hvor der var mennesketomt, og det var dejligt. Fed fed overraskelse at få på en sådan en dejlig fredag.

I går var tyske Blind Guardian hovednavnet, og som jeg skrev i mit skriveri dertil, så er det et band, der har fyrre år på bagen efterhånden. I dag var det så tid til endnu et band af den slags, nemlig Grave Digger der også kommer nede fra Tyskland, og som på nuværende tidspunkt er på tour for at fejre deres 45-års jubilæum. Det er imponerende i sig selv men når man så samtidig stadig også kan holde formen, så bliver det kun endnu bedre. Det havde bandet ingen problemer med, for med deres gode klassikere heavy metal fra den gamle skole fik de i den grad publikum med på fællessang og andre koncertlege. Her var der ingen tvivl om, hvem der var i fokus, for guitaristen og sangeren skiftedes mellem at styre showet. Fælles for alle medlemmer var dog, at spilleglæden var i top, for der var hele tiden smil at spore, mens bandet spillede et sæt, der repræsenterede deres lange karriere rigtig godt.

Selvom det meste af min tid igen i dag blev brugt foran den store scene, så var der også gode oplevelser andre steder. Blandt andet sad Steffen Jungersen og fortalte en masse anekdoter om Megadeth, hvilket var skønt at lytte til. Han nåede dog kun igennem den første halvdel af bandets karriere men lovede, at han ville fortælle andel del, hvis han blev booket igen næste år. Det gør i så bare Næstved, for det var dejligt hyggeligt! Derudover fik jeg også set lidtpå den mindre scene, hvor jeg blandt andet havde jeg en rigtig god oplevelse med det symfoniske metal band Neverland, mens Aurora også imponerende.

Så kommer det store spørgsmål så. Hvordan matcher man den oplevelse, den fest, den energi og den fællessang som Blind Guardian leverede i går? Ja hvordan matcher man egentlig bare den fest som Trold leverede i dag? Nemt. Man lader Red Warszawa lukke natten af. Den her booking så jeg selvfølgelig frem til allerede fra start, for en koncert med disse gale drenge er sgu altid fed. Jeg blev dog endnu gladere for bookingen, da Red Warszawa her for nogle uger siden annoncerede, at Lækre Jens stopper i bandet efter 39 års galskab. Meget kan man sige om det band, men vigtigst af alt er, at de har formået at skabe noget, som de fleste danske metalfans kan samle sig omkring, og det respekterer jeg fandme. Derfor var det også vigtigt for mig at troppe og og skråle med på alle bandets sjofelheder en sidste gang sammen med Jens. Af samme grund tror jeg også, at uanset hvad der var blevet spillet i aften, så havde det endt med at være en god koncert for mig. Det var dog ikke bare hvad som helst de spillede. Så mange af de store numre var fremme, for vi blev både budt på “Den Sorte Garderobe”, “Technoparty”, “Børn er Dumme og Grimme” og mange mange flere. Derudover var der også et par, som jeg selv føler er lidt mindre end de numre, som jeg lige nævnte, men som jeg var voldsomt glad for at høre. I blandt mine Red Warszawa favoritter finder man nemlig “Fjæsing” og “K-K-K Salat”, og til min store fornøjelse blev de begge spillet. Imellem numrene var der de sædvanlige elskværdige sjofle indslag og småsange, der jo skal være der, når bandet spiller, og det fungerede lige så fantastisk, som det altid gør. Derudover var bandet som altid også dejligt velspillende, så da de sidste toner af legendariske “Brøndby Strand” var spillet, så gik jeg godt tilfreds fra festivalen.