Når alt kommer til alt, så må jeg nok sige, at det jeg elsker allermest ved musikken, er liveoplevelsen. Det at kunne stå foran scenen og opleve en musiker eller et band fremføre deres musik kan bare noget helt magisk, og derfor har jeg igennem tiden også været til et hav af koncerter. Der er dog nogle af disse koncerter, der i minderne står stærkere end de andre, og i dag skal det handle om et band, der står bag et af de stærkeste af disse minder, nemlig det atmosfæriske black metal band Sunken, og deres debutalbum der har titlen Departure.

Så vidt jeg ved, så er Sunken et band, der har dets rødder i det århusianske. Det har eksisteret siden 2013, hvor det blandt andet blev dannet af guitaristen Simon Skotte Krogh og sangeren Martin Skyum Thomasen. Disse to er de eneste, der er tilbage fra den originale besætning, mens de tre resterende musikere i bandet, bassisten Jonas Faghtmann, trommeslageren Joachim Højer Larsen og guitaristen Alexander Salling, alle først senere kom med i Sunken. Udgivelsesmæssigt er det blevet til en demo/EP, der har titlen The Crackling of Embers fra 2014, og derudover to fuldlængde udgivelser, debuten Departure fra 2017 og Livslede fra 2020. Meget snart kommer der dog et tredje studiealbum ud, og hold kæft hvor jeg dog glæder mig til det.

Det gør jeg blandt andet fordi, at jeg har tænkt mig endnu en gang at tage turen for at se bandet live. Det var også sådan, at jeg for første gang selv stødte på dem, til en dejlig nattekoncert i 2019 på den herlige lokalfestival Tornvang Open Air. Her var jeg gået op til scenen uden nogen som helst forventninger, da jeg ikke kendte til bandet på det tidspunkt. De leverede dog en koncert, der gjorde et så stærkt indtryk, at jeg stadig kan huske den wow fornemmelse, der skyllede hen over mig dengang. Omhyllet af en masse røg og tåge stod dette band på scenen og leverede noget black metal på et så afsindigt højt niveau og med en så afsindigt god lyd, at det overskyggede stort set alt andet black metal, som jeg dengang kendte til. Det var bare vanvittigt godt, og jeg fandt meget hurtigt Departure frem, da festivalen var ovre. Der fortsatte Sunken med at imponere, og det gør det også stadigvæk den dag i dag, for det kan altså bare lige noget mere end så mange andre udgivelser inden for den genre.

For mig begynder Departure at være lovende allerede ved åbningsnummeret “A Solemn Invitation”, selvom dets primære funktion egentlig bare er at sætte en stemning. Der er nemlig noget dejligt over det. Det er smukt, atmosfærisk og afslappende, men samtidig er der også et strejf af bedrøvelse over det, der bliver spillet her, og for at sætte prikken over i’et, så valgte Sunken også at tilføje noget regn og nogle lyde fra bølger, hvilket gør lydbilledet fuldkomment. Denne introduktion får lov til at vare i lidt over to minutter, og vidste man ikke bedre, så skulle man næsten tro, at man her havde at gøre med et voldsomt godt afslapningsalbum. Det har man dog ikke, og det får Sunken også slået fast i slutningen af dette nummer, for langsomt kryber en mere hektisk og intens lyd indover nummeret, og da denne har nået sit højeste, så slår albummet over i det næste nummer, “Void”.

Jeg synes “A Solemn Invitation” er et sandt lydparadis, og det samme gælder også for “Void”, selvom lydbillederne ikke kunne være mere anderledes. Som sagt går det stærkt for sig her, hvor Guitarerne kører med den klassiske rå og skrigende black metal lyd, dog tilsat en god del rumklang, mens trommerne og bassen bare pumper løs i fulde tempo. Alt dette skaber et dejligt kontrolleret kaos, som jeg slet ikke kan få nok af, og det bliver kun bedre, når vokalen også kommer med ind i billedet. Dette kaos får lov til at flyde afsted i et godt stykke tid, for der er nemlig få skift i “Void”, selvom nummeret er over ni minutter langt, men det skaber netop den dejlige atmosfære, som nummeret har. Når der så endelig er skift i nummeret, så synes jeg, at de rammer voldsomt godt. Ved første skift bliver intensiteten bare taget så meget højere op, især fordi det er guitarerne, der her får lov til at synge, og da det så skifter herfra, så kommer et af albummets fedeste stykker på. Her kommer der også en yderligere genistreg, for midt i dette hektiske nummer skruer bandet lige ned for intensiteten og gør i stedet plads til, at noget melodisk kan få lov til at klinge på den skønneste måde, indtil det så igen går i gang for fulde drøn.
Der sker sådan set ikke det store i “Void”. Der er ikke skift hvert 10. sekund, der er ikke heftig guitarlir, og der er heller ikke noget andet, som jeg normalt vil skrive gør det spændende at lytte til. Alligevel så går “Void” på intet tidspunkt hen og bliver kedeligt. Det er skønt at lytte til hele vejen igennem, og selvom det er voldsomt hektisk og kaotisk, så er det netop sådan et nummer, hvor jeg virkelig kan finde noget ro i sindet. Disse to numre får virkelig indledt albummet på en fabelagtig måde, og det bedste er, at det kun bliver bedre.

Der er især et nummer på dette album, der virkelig fik fanget mig, og det er nummeret, der har samme navn som bandet, nemlig “Sunken”. At opleve det live er noget af det mest magiske, som jeg har været ude for, og derfor nyder jeg det også ekstra meget, hver gang jeg sætter det på herhjemme. Igen er man tilbage i det rolige, hvor en guitar leverer et smukt lydbillede, der rammer de samme følelser som albummets indledning. I to minutter får den lov til at spille samme smukke stykke om og om igen, i starten kun omgivet af nogle tilbagevendende bølger og nogle atmosfæriske toner. Det får dog lov til at skille sig ud fra albumåbneren, for efter lidt tid kommer trommer og bas med, og det er også de to, især trommerne, der sørger for at nummeret langsomt rejser sig, indtil det så bliver revet fuldstændigt op og igen går over i det dejlige kaos fra før. Endnu engang byder bandet bare på en utrolig fed lyd, hvor alle elementer bare spiller så godt sammen. Især når der kommer vokal på, går det hele bare op i en højere enhed, og for helvede hvor jeg dog bare elsker det! Det er bare en sand fornøjelse at lytte til hele vejen igennem, og igen formår det heller ikke på noget tidspunkt at blive kedeligt. Det er dog ikke bare på grund af den herlige lyd, som nummeret har, men også på grund af de mange skift, som man i modsætning til det forrige nummer finder her. “Sunken” tager en med ud på en rejse, og det er en pisse fed en af slagsen, fuld af massere af herlige oplevelser. Igen synes jeg også, at de forskellige skift bare er så fandens effektive, at man næsten skulle tro det var løgn. Man bliver budt på så fantastisk mange fede passager hele vejen igennem nummeret, og igen er bandet heller ikke bange for at trække nummeret godt ned i intensitet, hvis de føler for det, hvilket for mig bare gør nummeret endnu bedre. Det er bare så perfekt lige fra start til slut, og selv da det ender efter at have spillet i over tretten minutter, så sidder jeg stadig og ærgrer mig lidt over, at det allerede er slut.

Departure byder på to yderligere numre, titelnummeret “Departure” og “In the Cold Embrace of the Waves”, men dem vil jeg lade dig om at lytte til. De fortsætter på samme høje niveau, og det er derfor, at Depature er så godt et album, som det nu engang er. Det kan bare noget mere end så mange andre atmosfæriske black metal udgivelser. Sangskrivningen er genial herpå og lyden er som en drøm. Hvad mere kan man ønske sig?

For mig blev dette album starten på en rejse, som jeg som sagt virkelig ser frem til at fortsætte, når bandet engang i efteråret sender deres næste album på gaden. Hvordan det bliver må tiden vise, men efter det som bandet har leveret med både Departure og Livslede, så er jeg ikke i tvivl om, at det kun kan blive godt.

Vil du støtte op om Sunken, så mener jeg, at deres musik stadig er til at fås fysisk. Derudover vil jeg også komme med en kæmpe anbefaling til, at du dukker op til deres to releasekoncerter, der bliver afholdt i København og Århus, da jeg tænker, at det nok skal blive dejligt magisk. Jeg har i hvert fald endnu ikke oplevet, at bandet har skuffet på en scene. Sidst men ikke mindst, så vil jeg også lige anbefale, at du sender bandets musik videre til en ven, som du ved vil holde af den, for det er jo den bedste måde at sprede musikken, og den glæde som den bringer, videre.

Der kommer kun en lytteanbefaling i dag, og det er “Sunken”. Kan du lide de tretten minutters musik, som det byder på, så kan jeg kun anbefale, at du får hørt resten af albummet igennem også, da det fortsætter den fede oplevelse.

Departure

Sunken