Efter et par skriverier med nogle større navne, så synes jeg, at det er tid til at vende tilbage til det lidt mindre. Derfor skal det i dag handle om duoen En:1, der til daglig beskæftiger sig med den dejlige folkemusik, noget der kan høres på deres Krage søger mage album.
Hvordan jeg lige stødte på denne duo, er jeg faktisk lidt usikker på. Mit kendskab til dem er heller ikke særlig stærk, men jeg ved dog, at En:1 består af de to musikere Carina Juul og Thomas Birch. Her står Carina for et af mine favoritinstrumenter fra det nordiske, nemlig nøgleharpen, mens Thomas spiller på en dejlig akustisk guitar. De to udgav i 2020 albummet Krage søger mage, og to år efter kom de så med EP’en Ravstykker, der så vidt jeg ved er den sidste nye udgivelse fra dem. Siden da har de to musikere flittigt turneret rundt i det nordiske, både med En:1, men også i den trio der har navnet Ragna, hvor Carina og Thomas bliver gjort selskab af Stine Elbæk Gomard på violin. Det er dog ikke det, som det skal handle om i dag, og derfor vil jeg gå i gang med at skrive lidt om Krage søger mage.
Når det kommer til at skulle skabe en nordisk stemning, så tror jeg ikke, at der er noget instrument i verden, der kan gøre det bedre end en nøgleharpe. Dette instrument har bare sådan en fantastisk lyd, der med det samme får mig til at se fjelde for mit indre. Det sker også lige fra start på Krage søger mage, da Carina indleder albummet med nogle skønne nøgleharpetoner på åbningsnummeret “Ekstra hummer”, som jeg virkelig nyder at lytte til. Det er dog ikke kun dem, der gør, at jeg er gået hen og blevet glad for En:1, for det der virkelig virker her er det sammenspil, som der er mellem Carina og Thomas. Kombinationen af nøgleharpe og akustisk guitar er bare så skøn, og de supplerer hinanden på en fantastisk måde. “Ekstra hummer” starter op med et rigtig godt tempo, der i den grad byder op til folkedans, og dette bliver holdt igennem det første minut. Musikken flyder rigtig godt afsted her, og jeg er især glad for den måde, hvorpå de to lige giver den lidt ekstra energi i det andet a-stykke, da det har en fantastisk effekt. På trods af at “Ekstra hummer” kun har en spilletid på omkring to minutter og tredive sekunder, så er der rigeligt med variation at finde her, og det er et virkelig spændende nummer at følge. Et eksempel på dette kan høres, da de sidste toner fra det andet b-stykke er blevet spillet, for her tager En:1 den så ned i tempo, hvor det nærmest føles lidt drømmende. Jeg synes, at det er en rigtig fed beslutning, for det gør, at når nummeret så langsomt igen er blevet bygget op, først af guitaren og så senere også af nøgleharpen, så føles det bare langt mere festligt.
Udover at selve musikken på Krage søger mage er god, så er der også noget andet, der er virkelig godt. Dette er albummets progression mellem numrene, for hvert enkelt skift imellem dem føles helt naturligt, og det er jeg utrolig glad for. Jeg synes især, at det er tydeligt mellem de to første numre, for det virker bare rigtigt, når tonerne fra “Elgenes dans” tager over. Dette er også et rigtig dejligt nummer, og her får guitaren lov til at være lidt i fokus i starten, mens nøgleharpen lægger en dejlig bund. Det får sat stemningen rigtig godt, og det sætter grundtemaet til nummeret. Dette tema bliver spillet op til flere gange, men hver eneste gang er der lige lavet et par små ændringer, og det sørger for, at det aldrig føles ensformigt. Det er dog ikke dette stykke, der får lov til at køre hele vejen igennem, for der er nemlig et par dejlige mellemstykker imellem grundtemaet, der alle er unikke. Derudover er der også et rigtig dejligt stykke, hvor nummeret lige bliver taget lidt ned i dets energiniveau, og her får guitaren igen lov til at være i fokus i starten. Nøgleharpen kommer dog også ind senere hen, og den får lov til at slutte dette mere lavmælte stykke af med noget fuldstændigt skønt spil. “Elgenes dans” er helt sikkert en af mine favoritter fra dette album, for det er bare herligt at lytte til lige fra start til slut. Igen virker kombinationen mellem de to instrumenter på en helt fantastisk måde, og derudover er det som sagt dejligt varieret og spændende hele vejen igennem.
Albummet fortsætter med de to numre “Sensommer vals” og “Skiftningen”, der begge er utroligt gode. På det første bliver energien og tempoet lige sat en tand ned, men det forhindrer det ikke i stadig at være forrygende dejligt at lytte til. På “Skiftningen” kommer der dog igen gang i den, og jeg synes simpelthen, at det der bliver spillet her er så dejligt mesterligt. Det er dog et nummer, som jeg føler, at man vil drage langt større fordel af at høre selv, så jeg vil i stedet gå videre til albummets femte nummer, “Scottish Highland Cattle”. På det nummer er der lige fra start den mest herlige stemning, og den rytme som guitaren lægger for dagen er virkelig svær at sidde stille til. Da denne lige har fået lov til at køre i nogle omgange kommer nøgleharpen med ind over, og igen biddrager den med et fantastisk element. Jeg er især glad for det, som den spiller, efter at der lige bliver skiftet fra den indledende rytme, for det lyder bare skønt. Jeg er dog lige så meget fan af det, som guitaren spiller, for hele vejen igennem biddrager denne bare med så mange skønne ting. Igennem hele albummet viser de to musikere , at de begge i den grad kan deres kram, men når jeg hører dette nummer, så føler jeg næsten, at det er her, hvor deres evner står klarest. Det er bare så vanvittigt skønt at lytte til “Scottish Highland Cattle”, og det kommer helt klart også til at blive en af dagens lytteanbefalinger.
Der er tre yderligere numre på Krage søger mage, og de fortsætter det vidunderlige udtryk, der med de foregående numre er blevet sat. Det er bare nordisk inspireret folkemusik, når det er bedst, og jeg nyder det virkelig. Jeg vil dog ikke skrive mere til dem, da jeg tænker, at jeg efterhånden har fået sat nok ord på albummet, og derfor vil jeg i stedet bare anbefale, at du giver dem et lyt.
Jeg tror desværre ikke, at En:1 har udgivet noget fysisk, så derfor er det svært for mig at komme med en anbefaling til, at du støtter op om deres musik ved at købe den. Til gengæld kan jeg dog anbefale, at du tager ud og ser dem spille, hvis de dukker op et sted i nærheden af dig. Efter at have skrevet dette skriveri vil jeg i hvert fald selv holde lidt ekstra øje med, hvor og hvornår de spiller, for jeg tror, at det vil være en skøn oplevelse at overvære. Derudover vil jeg selvfølgelig som altid også komme med en anbefaling til, at du lige deler musikken videre til andre, som du tænker vil blive glade for at lytte til noget dejligt nordisk folkemusik, da det er den bedste måde at bringe En:1s musik videre på.
Dagens lytteanbefalinger kommer til at bestå af numrene “Elgenes dans”, “Scottish Highland Cattle”, og så albummets sidste nummer, “Togtur fra Randers”. Det er mine tre favoritter fra albummet, selvom alle de andre numre dog også står utroligt stærkt. Derfor er den største anbefaling selvfølgelig også, at du lytter hele albummet igennem. For mig er det folkemusik, når det er bedst, og jeg håber da helt sikkert også, at duoen kommer ud med mere, ligesom jeg også vil holde lidt ekstra øje med deres anden gruppe Ragna, da jeg kan se, at de vist der er i gang med at lave et album, som jeg er spændt på at høre. Indtil da må jeg dog nøjes med En:1s eksisterende udgivelser, og det er også rigeligt, for de er fantastiske.
Musikskriveri 