Da jeg skrev, at filmmusikken kom til at betyde meget for mig i min barndom, så løj jeg ikke. Det var nemlig ikke kun de tre film, som jeg skrev om mit forrige refleksionsskriveri, der kom til at betyde noget for mig, og derfor kommer det også i dag til fortsat at handle om filmmusikken.

Jeg vil starte denne fortsættelse af mit filmmusiks-skriveri med en genganger fra sidste uge, for det var nemlig ikke kun med Star Wars, at John Williams fik en plads i min musikalske verden. Jeg blev nemlig også virkelig stor fan af Jurassic Park serien, og det er også denne legendariske komponist der står bag musikken her. Som altid lægger denne mand et tårnhøjt niveau for dagen, og det kunne med det samme høres på hovedtemaet, til denne film, der på lydsporet simpelthen bare hedder “Theme From Jurassic Park. Det er i den grad vidunderligt, og den måde hvorpå det åbner på en dejlig mystisk måde elsker jeg simpelthen bare. Det skaber lidt spænding, og man er ikke helt sikker på, hvad der er i vente. Som nummeret skrider frem får man dog følelsen af, at det er noget godt, og senere hen også, at det er noget vidunderligt. Det er især den sidste del her, som jeg er voldsomt vild med, for med dette smukke tema formår John Williams virkelig at indkapsle denne fuldstændige fantastiske verden, som der bliver skabt i filmen. Stille og roligt kan man forestille sig, at denne uvante verden langsomt bliver synligere og synligere, indtil man til sidst står overfor de fantastiske skabninger, som denne filmserie omhandler. Det er bare så utroligt smukt, og jeg er virkelig fan. Dette tema bringer så meget liv til filmen, og det er ofte variationer på den sidste del af det, der kører, når filmen skal vise dens skønne scener frem. Alene det visuelle er ret flot, men det er helt klart musikken, der for alvor gør, at det smukke virkelig står klart for en.
På samme måde har jeg det med nummeret “Journey to the Island”. Igen er der en rigtig skøn og eventyrlig indledning på det hele, der passer perfekt sammen med det, der sker i filmen. Jeg kan faktisk se denne scene spille sig ud for mit indre, alene når jeg hører musikken. Allerede her i begyndelsen er det dejligt, men det er dog når nummeret skifter over til det tema, som man hører, når helikopteren for første gang flyver ind over Isla Nublar, at det for alvor stikker fuldstændigt af. For satan hvor er det dog bare fantastisk. Det eventyrlige element fortsætter, men det kommer op på et helt nyt og fuldstændigt vanvittigt episk, storslået og utroligt smukt niveau, der bare er så utroligt betagende at lytte til. Det er et legendarisk stykke musik, og af den grund blev jeg som lille også nød til at optage det direkte fra filmen på min mobiltelefon, da det simpelthen var for godt. På trods af at det sikkert lød ad helvedes til, så nød jeg at lytte til denne optagelse gang på gang, for der er bare en ubeskrivelig magi over det. Jeg elskede det utroligt højt dengang, og det samme gælder den dag i dag. Det er et af de bedste stykker filmmusik, som jeg nogensinde har lagt øre til, og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg støder på noget, der kan matche det.

Resten af musikken fra Jurassic Park ramte også ret godt, men dog ikke på en måde der gør, at jeg føler, at der er behov for at skrive mere om den. I stedet vil jeg gå videre og tage fat i noget musik fra en anden filmkomponist, nemlig James Horner. I 2004 kom filmen Troy ud, og den blev jeg stor fan af. Det kan godt være, at den på ingen måde følger kildematerialet, men dengang havde jeg intet som helst kendskab til Iliaden, så det gjorde mig ikke det fjerneste. I stedet kunne jeg så bare nyde en rigtig god krigsfilm, hvor der til tider var noget utroligt skønt musik at lytte til. Kigger man på lydsporet, så er åbneren “3200 Years Ago” en fuldstændig vanvittig god en af slagsen, for den er så hamrende episk, at man næsten skulle tro det var løgn. Indledningen her er simpelthen så sindssyg, for koret skaber noget virkelig fantastisk, hvis alvor bliver understreget af de enkelte trommeslag, der til tider kommer. Det sætter sig lige med det samme, og det er skønt. Den efterfølgende lidt sørgmodige stemning, hvis alvor trommerne stadig holder i live, er også rigtig fed. Igen kan jeg se hele den indledende scene for mig, og måske er der lidt nostalgi over det. På den anden side så er det bare et rigtig fedt nummer, så selv uden mit bredere kendskab til det ville jeg nok være glad for det. Det er dog ikke det tema, der er det, som jeg husker bedst fra filmen. Nej det er temaet “Troy”, der nok altid vil have den plads, og det er fuldt fortjent.
Her starter det også en lille smule sørgmodigt, men stille og roligt går det dog over i noget musik, der i den grad er noget af det mest episke, som jeg kender til. Der kommer nemlig et stemningsskifte, hvor det bliver lidt mere storladent, og det udvikler sig derefter til bare at blive vildere og vildere, mere og mere heroisk og fuldstændigt vanvittigt fantastisk! Dette stykke af nummeret er så utroligt dejligt, og lige siden første lyt har det sat sig godt fast hos mig. Det er et rigtigt heltetema, og for en der elskede at løbe rundt med et træsværd i hånden og hakke usynlige fjender ned, så var det lige sagen. Resten af “Troy” er også dejligt skønt, men det er mere melodisk og ikke lige det, som jeg værdsatte på samme måde. Det er jeg dog kommet til senere, og derfor står nummeret som mere fuldkomment for mig i dag. Senere hen gik jeg jo hen og fandt ud af, at der faktisk er lidt mere over filmen end bare krig, hvilket har givet den noget mere betydning i dag.

Den sidste komponist, som det i dag skal handle om er af en lidt anden slags end de to foregående. Han er dog mindst lige så legendarisk som John Williams, for det er nemlig Ennio Morricone, som jeg i dag vil slutte af med. Det var igennem filmen Den Gode, Den Onde og Den Grusomme, at jeg først stiftede bekendtskab med manden, og derfor var det også hovedtemaet, som jeg herfra kom til at elske til at starte med. Det er også et rigtig godt tema, og nok det som de fleste husker fra filmen, specifikt åbningen. Den er også fantastisk, men den overskygger lidt det, som resten af nummeret kan. Jeg synes nemlig, at det først er når nummeret går væk fra dette, at det begynder at blive virkelig fantastisk. Allerede da det skifter over til en mere lavmælt version af det, begynder det at fange, men når det så går helt væk fra det, og guitaren kommer på, jamen så bliver det bare vidunderligt. Igen er det storladent, og her får det virkelig fanget en utrolig stemning. Vokalen der kommer i de mellemrum som guitaren efterlader er med til dette, mens de andre elementer også gør en utrolig stor del. De klokker der lyder er dejlige små, men vigtige detaljer, og det samme gælder for strygerne. Sammen skaber de noget fuldstændigt episk, der virkelig får sat stemning op, og det er det, som jeg elsker ved nummeret. Jeg er lige ved at sige fuck det hovedstykke, som ellers er det som jeg oftest hører folk nynne, for resten af nummeret er mindst lige så godt. Dette hovedstykke binder det dog godt sammen, og derfor holder jeg selvfølgelig også selv af det. Det er dog delene ved siden af det, som jeg synes er absolut fedest.
Nu er der også et andet nummer på lydsporet til Den Gode, Den Onde og Den Grusomme, der betyder alverden for mig. Jeg tror også, at jeg dengang var glad for det, men jeg vil ikke skrive mere om det her, for det skal gemmes til en anden anledning. Der er dog også en anden grund til, at jeg springer dette nummer over. Det var nemlig ikke kun igennem Ennio Morricones film, at jeg kom til at nyde hans musik. Mine forældre havde nemlig et kassettebånd, hvor noget af hans musik kunne findes på, og her var der et andet nummer, fra en film som jeg også dengang fik set, nemlig den anden film i Dollar serien, som Den Gode, Den Onde og Den Grusomme også er en del af. Denne film kender jeg kun som For A Few Dollars More, og derfor vil jeg her undlade den danske titel. Af de to film, så er det i den grad det forrige hovedtema, som er det mest velkendte. Det blev dog ikke min favorit, for jeg husker, at jeg hørte For A Few Dollars More temaet langt oftere end det andet. Igen skulle det ned på min mobiltelefon, og igen lød det sikkert rædselsfuldt, men jeg var pisse ligeglad. Jeg elskede det nummer utroligt meget, og lige fra de første jødeharpetoner er jeg glad. Jeg bliver dog endnu gladere, lige så snart at noget fløjten begynder at stemme med, for her bliver der skabt en fantastisk stemning, der bare skriger på eventyr i det vilde vesten. Dette begynder også stille og roligt at udfolde sig, da der kommer flere og flere elementer på, og når det for alvor så går i gang, så er det så skønt at lytte til. Jeg elsker virkelig, hvordan trommerne giver en følelse af at være i trav, når de for alvor kommer på, for det er så passende til nummeret. Det går dog over i galop, lige så snart at guitaren kommer på, og det er så dejligt. Igen skriger det bare på eventyr, og selvom nummeret aldrig bliver lige så storladent som åbningsnummeret til Den Gode, Den Onde og Den Grusomme, så er der noget helt specielt over det, der bare tiltaler mig meget mere. Jeg elsker vokalen, jeg elsker guitaren og strygerne er også helt fantastiske, når de kommer på. Derudover er der igen også nogle gange en klokke, der ringer, og sammen med noget klappen, så er det disse små detaljer, der virkelig giver nummeret de sidste kvaliteter, der sørger for, at det bliver så fandens godt som det nu engang er.

Ligesom det filmmusik som jeg skrev om i forrige uge, så fik dagens omtalte stykker en enormt stor betydning for mig. Der er dog en grund til, at jeg netop har sat Jurassic Park og Ennio Morricone sammen, for det var nemlig disse to, der sammen Star Wars for alvor begyndte at sætte gang i sagerne. Det var disse numre, som jeg bare måtte have optaget på min telefon, så jeg kunne høre dem hvor end jeg var, og det var disse numre, der fik åbnet min musikalske dør endnu mere. Jeg føler stadig, at den her kun stod på klem, men hvor det før kun var en lille sprække, der var åben, så blev denne nu noget større. Jeg begyndte aktivt at lytte mere til musik, efter at jeg var stødt på de her numre, og derfor fik de en stor betydning for mig, noget som de stadig har i dag.

Ligesom de andre reflektionsskriverier, så vil jeg nøjes med at give nogle links til de forskellige lydspor, som jeg i dag har nævnt. Du kan eventuelt selv finde frem til de individuelle numre, som jeg har nævnt, men da jeg synes, at der er rigtig gode kvaliteter over alle lydsporene, så vil jeg anbefale, at du giver dem du ikke kender et lyt, og muligvis et genlyt til dem som du har hørt før.

Jurassic Park

Troy

The Good, The Bad and The Ugly

For A Few Dollars More