Det er ved at være nogle måneder siden, at jeg sidst kunne skrive om en koncert Ovenpå. Det har jeg sådan set gået og savnet, men heldigvis opholdte denne tørken i går aftes, for der kom nemlig gæster fra Århus i form af de to bands The Orgasm Gap og Yen Barok Ensemble. Jeg kendte ikke til nogen af disse undergrundsbands, og sådan lod jeg det også forblive. Grundet mit fredagsskriveri fik jeg først troppede op lidt sent, men heldigvis var min sædvanlige plads oppe foran ledig, og denne indtog jeg, spændt på at se hvad jeg i dag skulle opleve.

Jeg havde som sådan egentlig besluttet mig for, at jeg ville holde mig fra at skrive om koncerterne, da jeg ikke følte, at jeg havde det store overskud om aftenen. Den holdning ændrede The Orgasm Gap dog totalt på, for hold kæft hvor var de bare fede. Genremæssigt er de voldsomt svære at sætte i bås, for der blev trukket fra en god del forskellige steder. Udtrykket var dog ret punktet med noget progressivt og okkult inde over. Guitaristen og forsangeren mindede mig med det samme om en punk udgave af King Diamond, da der var samme teatralske udtryk, både i tøjet men også med ansigtsmalingen, og stemmemæssigt ramte han også nogle gange ramte de samme høje toner. For det meste var den dog meget mere beskidt i det, hvilket var fedt. Igennem hele koncerten havde bandet en sindssyg god energi, selvom der dog ikke var den store plads til bevægelse, da de var seks mand på Ovenpås ikke alt for store scene. Til at starte med bestod besætningen af en guitarist, der som sagt også stod for vokalen, to bassister, en trompetist, en trommeslager og så et sidste medlem på noget percussion. Dette blev der dog lavet om på under det andet nummer, hvor percussion blev til en ekstra guitar, mens en af bassisterne hoppede over på nogle elektroniske tangenter. Hele vejen igennem synes jeg bare, at alle gjorde det godt på scenen, og da jeg så fandt ud af, at dette var bandets debutkoncert, så blev jeg sgu noget imponeret. Denne følelse steg kun til endnu højere niveauer, da jeg efter koncerten hørte fra en af de andre koncertgængere, at bandet kun havde spillet sammen i et par måneder. Der må jeg sgu lette hatten, for hold kæft hvor var sammenspillet bare fantastisk. Derudover var selve numrene også rigtig godt skruet sammen. Det var for det meste ovre i det rå, men på en dejligt varierende måde, hvor der ofte skete noget nyt og uventet. Samtidig var numrene også godt lange, men med alt det der skete under dem, så føltes det ikke sådan. Der blev ikke nævnt alt for meget med sangtitler, men særligt det sidste nummer var jeg rigtig glad for. Her var åbningen dejligt melodiøs, og her fik trompeten virkelig ramt noget rigtigt for mig. Generelt set var alle musikere dog virkelig imponerende at overvære, og da koncerten var slut stod jeg tilbage med en følelse af, at jeg simpelthen bare måtte se dette band igen inden for den nærmeste fremtid. Jeg glæder mig fandme mig til at se, hvad dette projekt kan blive til, for hold da op hvor var det dog en fuldstændig forrygende og fantastisk omgang musik.

Efter en kort pause var det Yen Barok Ensembles tur til at gå på scenen, og det var da noget af et skift fra det forrige band. Hvor scenen før var proppet med udstyr og bandmedlemmer, så var der nu i den grad god plads, for Yen Barok Ensemble består kun af tre medlemmer, nemlig en bassist, en guitarist der igen også stod for vokal, og en trommeslager, der lidt til min overraskelse var den samme, som lige havde spillet i The Orgasm Gap. Det gjorde dog på ingen måde noget, for der spillede han pisse godt. Det skulle vise sig, at denne ekstra plads på scenen var givet godt ud, for der var godt med bevægelse især hos bassisten. Guitaristen lod sig dog heller ikke holde tilbage, og allerede under det første nummer var han ude og rode rundt på gulvet blandt publikum, noget der var lidt uventet men bestemt ikke uvelkomment. Selve musikken var der også godt gang i, og det var dejligt flippet. Genremæssigt er det også ret svært at beskrive, men igen vil jeg sige, at udtrykket var lidt punket, eftersom bandet bare var fuldstændigt vilde. Det musikalske var dog langt mere teknisk end det, som man for det meste hører fra punken, og jeg synes virkelig, at alle bandets medlemmer var suveræne på deres instrumenter. Der var massere af skift i hvert enkelt nummer, hvor det nogle gange blev semi-roligt, for derefter så at gå helt amok igen. Disse skift var ofte dejligt uventet, og sammen med den lyd som bandet havde, så gjorde det, at det virkede dejligt psykedelisk. Der var et enkelt nummer henimod slutningen af koncerten, hvor bandet lige tog energiniveauet lidt ned hele vejen igennem, men ellers var der virkelig godt gang i den, og det var skønt. Bandet sluttede selvfølgelig af med fuldstændig totalt at gå amok, hvor både guitarist og bassist lige var en tur ude blandt publikum, for derefter så at løbe tilbage på scenen og begynde at rasere den totalt. Jeg tror bassisten fik revet hans strømkabel ud i hvert fald en 3-4 gange, mens guitaristen bare holdt sig til at smadre på hans pedaler og på trommesættet, og da de sidste toner endelig lød, så var det helt sikkert, at de tre musikere ikke ville være i stand til at give noget ekstranummer. Yen Barok Ensemble leverede en rigtig underholdende og fed koncert, og ligesom med The Orgasm Gap så er det et band, som jeg i den grad gerne vil opleve igen.

Det er fandme bare så dejligt igen at kunne tage til undergrundskoncert Ovenpå. Det har været savnet, og jeg håber fandme ikke, at der går lige så lang tid før næste koncert. Det spillested kan noget helt særligt, og det er værd at holde øje med, hvad der sker deroppe. Har du muligheden for at tage derop, når der engang er koncerter, så vil jeg bestemt anbefale, at du udnytter den. Det er sådan et sted, hvor jeg på ingen måde behøver kende til dem, der spiller, for at jeg får lyst til at dukke op. Jeg ved nemlig, at det altid er noget fedt, som man kan opleve, og det fik både The Orgasm Gap og Yen Barok Ensemble slået endnu mere fast, end det i forvejen var.