Det er efterhånden tæt på en måned siden, at jeg sidst skrev om et dansk album. Det skal der gøres noget ved, men samtidig kommer der stadig til at være lidt udenlandsk over det. I dag har jeg nemlig skrevet lidt om Meejah og bandets vildt fede Queen of Spring album, et album der mikser en masse genrer og blandt andet inddrager nogle koreanske elementer i dets numre. Samtidig har albummet også et fantastisk bredt udtryk, og det var i særklasse en af de mest spændende udgivelser, som jeg hørte tilbage i 2022. Inden jeg dykker ned i selve albummet, så vil jeg dog som altid lige skrive lidt om baggrunden bag det.
Jeg hørte om bandet Meejah for første gang mandag d. 5. september 2022. Det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg den dag hørte Carsten Holms sædvanlige mandagsprogram på P6 Beat, der indtil slut december sidste år hed Musiklivet med Carsten Holm. Her tog han oftest folk ind i studiet, der havde en tilknytning til musikscenen, men som ikke selv var musikerne bag den. Nogle gange var det bookere, som han snakkede med, andre gange var det folk, der stod bag et eller andet initiativ på scenen, eller også var det noget helt tredje. Denne gang havde han dog gjort en undtagelse, da han havde inviteret dansk-koreanske Mai Soon Young Øvlisen ind i studiet, dels for at snakke om Meejahs musik, men også for at tale om hendes relation til de sager, der på det tidspunkt kørte omkring børneadoptioner fra Sydkorea. Jeg kan desværre ikke huske alt for meget fra den udsendelse længere, men jeg kan dog huske, at jeg blev voldsomt interesseret i den musik, som jeg hørte. Det lød nemlig virkelig spændende. Med det samme jeg kom hjem, skulle jeg da også lytte videre, og musikken blev bare bedre og bedre. Derfor fik jeg også hurtigt bestilt deres Queen of Spring album hjem, der vist desværre stadig er det eneste, der er kommet fra bandet.
Når jeg så lige nævner bandet, så tænker jeg, at det samtidig er passende lige at skrive lidt mere om det. Meejah er en primært en trio, der består af medlemmerne Daniel Nayberg, Andreas Løvenskjold og så selvfølgelig Mai Soon Young Øvlisen. Så vidt jeg kan se på albummet, så har Daniel mest stået for at producere, mikse og optage på dette album, da jeg i hvert fald ikke synes at kunne se nogle instrumentalkreditering til ham på den innersleeve, der hører til LP’en. Det er der dog til Andreas, der både har stået for guitar og også noget af bassen på albummet. Derudover har han også været med til at lave arrangementerne til nogle af numrene, oftest i fællesskab med bandets tredje medlem, hvilket jo selvfølgelig er Mai. Hun bliver også nævnt en god del gange på denne sleeve, da hun står for hovedvokalen på samtlige numre, og derudover har hun også biddraget med en god del andre instrumenter, blandt andet klaver og akustisk guitar og en masse af den elektroniske programmering, der er på albummet.
Hvor længe bandet har eksisteret, er jeg ikke helt sikker på, men de er stadig fint aktive, da de siden albumudgivelsen har spillet en god del koncerter, blandt andet en live koncert på KEXP, hvilket må siges at være ret imponerende. Jeg har desværre ikke selv oplevet en af disse koncerter, så dem kan jeg ikke skrive alt for meget om. Det kan jeg til gengæld om albummet, så det vil jeg gøre.
Queen of Spring er som sagt et album, der blander en masse genrer sammen, og det synes jeg kan høres allerede ved det første nummer, der har titlen “Youth (Heaven)”. Det har nemlig en voldsom unik lyd, der er virkelig skøn at lytte til. Der bliver bestemt taget nogle elementer fra shoegazen her, og dette bliver så blandet med nogle dejlige atmosfæriske lyde i baggrunden. Disse to elementer går rigtig godt sammen, og de danner et virkelig smukt lydbillede, der så yderligere bliver forstærket, af den skønne vokal, som Mai biddrager med. Tempomæssigt er “Youth (Heaven)” nede i den langsommere afdeling, men det gør til gengæld, at tonerne føles ekstra rørende, og dette på en hel speciel måde, som jeg har svært ved at sætte ord på. Det her nummer kan bare noget særligt, i hvert fald for mig, og det sætter jeg pris på. Progressionen i det er også fantastisk. Den måde som det udvikler sig på efter at stemningen er blevet sat fast er rigtig dejlig. Når jeg hører det, så ser jeg for mit indre en person, der er noget nede i kulkælderen men som langsomt begynder at rejse sig igen, for der er en følelse af håb, der ligger i det instrumentale. Sådan føles det i hvert fald for mig. “Youth (Heaven)” er et yderst smukt nummer, hvor alt bare virker. Den atmosfæriske baggrund er rigtig dejlig at lytte til, og jeg er utrolig stor fan af guitaren, både i starten hvor den har en dejlig melodisk tilgang, og også senere hvor der kommer noget mere shoegaze over den i soloen, hvor nummeret også når dets højdepunkt.
Dette nummer er et ret overvældende et at starte et album ud med, men jeg synes, at det virker ret godt. Man får en følelse af, at det er noget lidt anderledes, som man skal til at lytte til, uden at det dog på nogen måde definerer albummets lyd. Som sagt har det nemlig et bredt udtryk, og det er næste nummer et rigtig godt eksempel på.
Hvor “Youth (Heaven)” er et ret roligt shoegaze nummer, så er “Jing (Thunder)” nærmest ovre i en helt anden boldgade, for det er nemlig et ret intenst et af slagsen. Her føler jeg, at den koreanske baggrund som Mai har kommer frem, da der i hvert fald er en slags asiatisk stemning over det, der bliver sat allerede fra start af. Samtidig er der dog også nogle elektroniske elementer, der virkelig spiller nogle tunge toner, alt imens Mai også kører en helt anden type vokal, der er noget mere aggressiv end på det forrige nummer. Det er måske på grund af nummerets anden titel, som jeg tænker er fin lige at komme ind på her. Alle numrene har nemlig en sekundær titel i parentes, og så vidt jeg kan læse mig frem til, så har det noget med noget koreansk kultur at gøre. Det er ikke noget, som jeg har nogen som helst viden om dog, så den kulturelle vinkel kan jeg ikke køre videre på. Jeg kan dog skrive, at hvis første nummer på albummet føltes som om, at man var på en rejse op mod himlen, så føles det næste som om, at man står i et stormvejr. Det ville passe perfekt som lydspor til en film, der foregik i en mørk by med blinkende neonlys over det hele, hvor det selvfølgelig også altid regner. Det billede maler mine tanker i hvert fald for mig.
Hvis der er noget, som jeg især er stor fan af på dette nummer, så er det vokalen, for den passer perfekt til stemningen. Udover den primære vokal, der som sagt er ret aggressiv, så er der samtidig også en sekundær vokal, der får lov til at køre i baggrunden som et slags ekko til hovedvokalen, og det giver så meget ekstra til nummeret. De to vokaler sælger sammen med det instrumentale bare det her perfekte hårde billede, og det er sgu fedt. Igen føles det ret overvældende, mest af alt fordi det er et utroligt stort skift fra det, som man lige har hørt. Det var på ingen måde det, som jeg havde regnet med, at jeg skulle ud i lige efter, at tonerne fra det første nummer havde ringet ud, men jeg sætter stor pris på, at det er det, som kommer efter. Det er overraskende, og det fortæller mig, at Meejah ikke er et band, der bare holder sig til en stil, hvilket jeg personligt sætter pris på.
Udover de to numre som jeg allerede har skrevet om, så er der et mere, som jeg gerne vil fremhæve. Dette er det femte nummer på albummet, der har titlen “Lysgænger (Wind)”. Følelsesmæssigt ligger det mere overaf mod “Youth (Heaven)”, og der er altså bare et eller andet ved den stemning, der virkelig fanger mig. Det er et overordentligt smukt nummer, der igen har noget unikt at byde på, nemlig en færøske indfyldelse. Det er ikke første gang, at denne kommer frem, da der på tredje nummer på albummet også bliver sunget på færøsk. Jeg har dog valgt at springe det over, da “Lysgænger (Wind)” er en af mine absolutte favoritter fra dette album. I modsætning til det trejde nummer, hvor der bliver sunget på færøsk fra start til slut, så er det kun på en lille del af dette nummer, at Mai slår over på det. Det gør så bare, at der kommer et ret interessant vokaltmæssigt skift på det her nummer. Det er ikke fordi Mai går hen og synger meget anderledes, men det at bandet lige pludselig skifter sprog, så lytteren ikke på samme måde kan følge med i, hvad der bliver sunget, er et interessant valg at tage. Det er jo ikke fordi, at man bliver helt væk i det, for så anderledes er sproget alligevel ikke, og det giver en lidt sjov, men samtidig fed effekt. Hvorfra dette færøske element kommer fra, ved jeg ikke helt. Det kan være at et af medlemmerne fra bandet har et tilholdsforhold til øerne, men det er dog ikke vigtigt. Det vigtige er, at det giver et ekstra spændende element til det hele, og det synes jeg er fedt.
Der er som sagt paralleller at drage mellem dette nummer og så det første på albummet, men det har også sine forskelle. Blandt andet synes jeg, at shoegaze lyden er langt tydeligere på dette nummer, da tonerne fra instrumenterne ofte drager langt ud på grund af de effekter, der er lagt på dem. Da jeg selv er en ret stor fan af genren, så er dette bare dejligt, og det samme er vokalen endnu en gang. Der er lagt en effekt på, der til tider giver den en slags gammeldags lyd, som om den kommer ud af nogle meget gamle højtalere. Det er igen et interessant valg at tage, og det giver lidt ekstra dybde til dette dejlige smukke nummer.
Der er en god del mere, der kan skrives om dette album, men for at dette skriveri ikke bliver alt for langt, og for at der også er nogle overraskelser i vente til dig, så vil jeg lade resten være. Jeg synes, at det er et fedt album fra start til slut, der byder på en masse spændende ting og sager. For mig er lydbilledet ret unikt, da jeg ikke er stødt på en lignende kombination af lyde endnu. Det er nok også derfor, at jeg stadig vender tilbage til det med jævne mellemrum.
Støtteanbefalingen kommer som altid her til slut, og som altid består den af en anbefaling til, at du støtter op om bandet, hvis deres musik fanger dig. Det kan gøres ved pladekøb, det kan gøres ved at tage til deres koncerter, som jeg selv simpelthen bliver nød til at få gjort snart, og sidst men ikke mindst, så kan det også gøres ved, at du simpelthen bare lige prikker en ven på skulderen og siger “Hey lyt lige til det her band, som jeg har fundet”.
Dagens lytteanbefalinger kommer til at være ” Youth (Heaven)”, “Jing (Thunder)” og “Lysgænger (Wind)”. Der er dog en masse andet guld på albummet, så jeg vil selvfølgelig anbefale, at du hører det fra start til slut.
Musikskriveri 