Dagens skriveri kommer til at blive lidt anderledes end normalt. Normalt når jeg tager fat i et album, så vælger jeg omkring fire numre ud, som jeg så skriver om, da jeg på den måde kan give en god illustration af albummet uden også at gå i dybden med det hele. Det bliver det dog lidt svært med i dag, for på det album jeg har valgt at skrive om i dag, hvilket er albummet Zëss (Le Jour Du Néant), der blev udgivet af de franske prog-rockere Magma i 2019, er der nemlig kun et nummer. Jeg synes dog, at dette album byder en på en fuldstændig overvælende og fantastisk lytteoplevelse, så selvfølgelig skal det skrives om.
Det er få bands inden for den progressive rock, der i dag kan prale af, at de var med helt fra starten. Det kan Magma dog, eller i hvert fald deres trommeslager og forsanger Christian Vander, der var en af dem, der var med til at starte bandet op i begyndelsen, helt tilbage i 1969. Så vidt jeg ved, så blev han dog ret hurtigt det eneste original medlem tilbage i bandet. Jeg kan dog ikke sige dette med hundrede procents sikkerhed, da listen over dem, der har været med i bandet i tidens løb er virkelig uoverskuelig. Dette skyldes til dels, at bandet altid har haft en stor besætning, for hvis man lige ser bort fra bandets `Wurdah Îtah udgivelse fra 1974, hvor der kun er fire musikere krediteret, så er der ellers syv eller flere medlemmer på resten af udgivelserne. Siden der er 15 af disse, og der på de fleste af dem, hvis ikke næsten alle, er nogle udskiftninger at finde i besætningen, så begynder der at være mange navne man skal holde styr på. Derudover er Wikipedias besætningstidslinje samtidig delt i to, en fra før bandet tog en pause i 1983, og en efter det igen blev aktivt i 1990, og det gør det bare endnu sværere at finde rundt i. Der er dog et navn, der er at finde både før og efter gendannelsen, og det er Stella Vander, der i løbet af bandets første levetid var gift med Christian Vander. Om hun stadig er det er jeg noget usikker på, men det jeg dog er sikker på er, at hun stod dengang for vokal, og gør det stadigvæk i dag. Når jeg nu skriver om vokalen, så er det vel et godt tidspunkt at nævne, at denne er noget unik hos Magma. Ikke så meget vokalen selv, men mere det sprog der bliver sunget på, for selvfølgelig har Magma lige siden starten af deres karriere sunget på kobaïansk, hvilket er et sprog, som Christian Vander selv har opfundet. Dette gør, at jeg ikke forstår et ord af, hvad der bliver sunget på Magmas udgivelser. Det tager dog ikke væk fra den skønhed, der ligger i det vokale, for kobaïansk lyder ganske godt her, og er man bagefter nysgerrig over hvad der egentlig er blevet sunget, så har bandet også altid været gode til at inkludere oversættelser fra dette sprog til både fransk og engelsk.
Det album, som jeg i dag skriver om, hedder som sagt Zëss (Le Jour Du Néant), og det udkom tilbage i 2019. Musikken derpå er dog langt ældre og har været spillet live i flere omgange, eller i hvert fald det meste af det, før det udkom på plade. Faktisk havde materialet allerede dets debut i koncert tilbage i 1979, og derefter blev det ofte spillet frem til bandets pause i 1983. Det lykkedes dem dog ikke at optage det dengang, vist nok fordi gruppen ikke følte, at det hele sad helt i skabet endnu. Af den grund gik der 40 år, før at materialet kunne høres på et studiealbum. Der findes dog officiele optagelser af det fra før studieudgivelsen, både i lyd og videoform, og de mest komplette af disse, som jeg kender til, er dem fra deres Concert Bombino 1981 liveudgivelse, og så optagelserne fra deres Mythes et Legendes Volume IV, der blev optaget tilbage i 2005. Det er en utrolig unik oplevelse at se disse, for jeg har i hvert fald ikke før oplevet at kunne se tilblivelsen af et album på denne måde. Disse optagelser har stort set den samme længde, som albummet kom til at have da det udkom i 2019. Alligevel er der en god del forskelle mellem versionerne, og det er sgu sjovt at sidde og sammenligne dem. Til fælles har de dog alle, at de er så pisse hamrende skønne, og nu da jeg efterhånden har fået givet en god del baggrundshistorie til dem, er det så ikke tid til at skrive lidt om, hvad Zëss egentlig er?
Skal man sætte Zëss under en genrebetegnelse, så er Zeuhl den nærmeste, og dette er selvfølgelig også en af Magmas egne opfindelser. Bedre beskrevet, så er det et miks af jazz, rock og klassisk. Den klassiske fornemmelse får man også hurtigt, når man sætter Zëss på, for det åbner nemlig med et meget episk og smukt symfonisk arrangement, der bliver udført af Prags Filharmoniske Orkester, eller The Prague Philharmonic Orchestra, som det nu hedder på engelsk. Det er også i dette smukke, at det fortsætter, da et kor og noget klaver efterfølgende tager over, mens der dog stadig kører lidt strygere i baggrunden. De får sat en god atmosfære op, og forventningerne ligeså. Især i sidste del af denne indledning bliver der virkelig lagt op til, at der skal til at ske noget stort, uden at det dog bliver vildt og voldsomt. I stedet går nummeret over i det her lidt monotone og ret intense stykke, hvor det primært er trommer og noget klaver, der kører. Inden jeg skriver om det, så bliver jeg dog nød til lige at nævne koret igen, for jeg synes, at den måde, hvorpå nummeret går fra dem og så til det andet stykke, er vildt godt. Koret falder langsomt ned fra de store episke højder, som de bevæger sig i i starten, og det er bare vanvittigt godt udført. De trækker den lidt, får det til at lyde som om, at nu skal der mere gang i den, og så kommer de lige ind igen med lidt ekstra. Der er et eller andet ved dette, som jeg bare synes om. Jeg ved ikke, om det er de lyde, som det kobaïanske laver, som jeg bare er vanvittigt glad for, men der sker noget helt unikt her, synes jeg. Det andet stykke, der kommer på efterfølgende, er dog mindst lige så skønt. Som sagt er det trommer og klaver, der kører her, mens at Christian Vander så kommer ind med noget sang. Det gør han dog ikke fra bag hans trommesæt, og i stedet har svenske Morgan Ågren sat sig bag det. Han er en af de vildste trommeslagere, som jeg har haft fornøjelsen af at overvære, og her er han mindst lige så fantastisk. Han er så præcis, at man skulle tro, at han var en robot. Rytmen er fuldstændig monoton, og det er den i mange mange minutter, men alligevel holder han den bare fuldstændig fast. Det samme kan også siges om Simon Goubert, som også leverer hans klavertoner til punkt og prikke. Det er fantastisk at lytte til synes jeg. De to sammen bliver aldrig vilde, men alligevel er der en intensitet til dem, som jeg synes nærmest er voldsom, og det bliver kun mere intenst, da Christian kommer på med vokalen. Denne er på ingen måde monoton dog. I stedet er han godt varieret i hans vokal, der er en slags syngende fortælling. Som sagt har jeg ingen ide om, hvad han synger, men det er egentlig også underordnet, i hvert fald for mig. Tonerne fra det er nemlig så rammende, at det ikke er så vigtigt, hvad meningen bag dem er. De har en lidt fransk lyd over sig, og jeg troede egentlig også, at det var fransk, første gang jeg hørte det. Der blev jeg sidenhen klogere, men det har ikke taget denne her fantastiske klang fra dem, som de har.
Nummeret begynder stille og roligt at blive lidt vildere, i takt med at det symfoniske også kommer tilbage, og det samme bliver vokalen. Det her 10 minutters lange stykke føles egentlig som en fortsættelse til den opbygning, som koret lavede sammen med det symfoniske, og det begynder så småt at få en forløsning, uden at det dog helt slipper den rytme, som der har været gang i indtil videre. Jeg tror dog, at jeg vil holde her med at skrive om musikken, også selvom der vel er 20-25 minutter tilbage af dette 38 minutters lange album. Jeg sidder nemlig her, og føler at det næsten er bedre at lade dig om at høre den. Jeg kan nemlig aldrig nogensinde komme i nærheden af yde denne vanvittige overvældende oplevelse retfærdighed med mine ord, så hvorfor overhovedet forsøge. I stedet vil jeg bare skrive, som jeg skrev i starten. Zëss er en fuldstændig vanvittig overvældende og fantastisk oplevelse. Er du til det progressive, er du til jazz, klassisk eller også bare det mere teatralske, så kan jeg ikke anbefale nok, at du lytter til dette album, for det er så suverænt, som det næsten overhovedet kan blive. Det er et album, som nogle måske vil finde lidt krævende, og hvis du lytter til det, vil jeg også anbefale, at du giver det din fulde opmærksomhed. Det er i hvert fald sådan, at jeg altid lytter til det.
Da jeg kom på, at det i dag skulle være Zëss, som jeg ville skrive om, så havde jeg ikke hørt det i et stykke tid. Det havde lige været lidt væk fra min musikalske radar i et stykke tid, men det gjorde, at det i dag gik op for mig, hvor meget det her album egentlig betyder for mig. Da jeg satte det på, kunne jeg nemlig mærke tårene begynde at vælde op i øjenkrogene, noget der i musikalske sammenhænge kun sker, når jeg lytter til noget, som jeg virkelig holder af. Det var lidt en overraskelse, men en dejlig positiv en af slagsen.
Når det kommer til Magmas andet musik, så er jeg ikke helt med der. Det er et band, hvor jeg har den stædige og måske også lidt dumme tilgang, hvor at alt deres musik skal høres for første gang på LP, i hvert fald hvis det eksisterer på formattet. Sådan har jeg det med nogle bands, og her er Pink Floyd et andet eksempel. Derfor har jeg ikke hørt alt, hvad der er kommer fra bandet endnu, men det jeg dog har hørt fra dem har også bare været fantastisk. Magma er et super spændende band, som jeg vil anbefale alle at tjekke ud. Zëss står stadig som min favorit fra dem, men det kan være, at den på et tidspunkt må vige fra pladsen som min favorit. Hvem ved?
Vil du støtte Magma, så kan du gøre det både ved at købe deres musik fysisk, tage til deres livekoncerter (selvom det vist primært er i Frankrig, at de turnerer i år) og derudover kan du også sprede deres musik videre til dine venner, hvis du synes om den. Jeg synes som sagt, at deres musik er voldsomt uovertruffen, og jeg håber også, at du får samme positive indtryk.
Dagens lytteanbefaling er hele albummet. Så nemt er det, når det kun er et nummer. Hvis du synes om det, så vil jeg dog også linke til de to andre koncerter, hvor albummet blev fremført, inden det blev udgivet i 2019. Igen synes jeg bare, at det er fuldstændigt facinerende, at opleve hvordan dette værk har udviklet sig siden det første gang blev fremført.
Musikskriveri 