Jeg sidder sådan lidt og skammer mig, for da jeg første gang så, at Gorm Bull kom forbi Pavillonen, så tænkte jeg egentlig, at jeg ville springe over. Ikke fordi jeg ikke havde lyst til at se Gorm Bull, for det havde jeg faktisk. Jeg var nemlig for et par år siden til en dejlig koncert, hvor han spillede sammen med Palle Hjorth i duoen Bull & Hjorth, og derfor vidste jeg, at en koncert med Gorm ville være en fornøjelse. Jeg var dog lidt betænkelig ved, at han til aftenens koncert skulle synge Kim Larsen numre. Igen er det ikke fordi, at jeg ikke har lyst til at høre dem, men jeg har sgu set lidt for mange rundt omkring, som klæder sig ud som den danske legende og spiller hans sange en til en. Det havde jeg ikke lyst til at se fra Gorms side, når jeg nu ved, at han i den grad selv kan noget helt særligt som musiker. Jeg kom dog alligevel afsted, da en god ven, som jeg spiller i band sammen med, havde fået fribilletter til hele bandet. Sådan en behøver jeg dog ikke at få i fremtiden, for al min negativitet blev i den grad gjort til skamme. Gorm Bull leverede nemlig en fantastisk koncert, som jeg sent vil glemme.

Selvom min ven på forhånd havde advaret mig, så var det næste skræmmende at høre, hvor godt at Gorm kunne efterligne Larsens stemme. Det lød faktisk næsten som om, at det var Larsen selv der sang. Det var dog ikke det, der imponerede mig i aften. I stedet var det den måde, at han fortolkede numrene på, for selv om numrene lød helt som de skulle, så var der alligevel noget unikt over aftenens præsentation af dem. Det satte jeg virkelig stor pris på, og det gjorde også, at min interesse på intet tidspunkt faldt hen. Hele vejen igennem var mit blik stift rettet mod scenen, for jeg kunne bare ikke gå glip af selv den mindste lille ting.
Noget andet som jeg virkelig var glad for i aften var guitarlyden, for nøj hvor var den bare magisk! Den var vidunderlig at lytte til lige fra start til slut, og selvom det kun var en enkelt guitar, så fyldte den bare virkelig godt i rummet. Det var dog ikke kun guitar og vokal, som denne koncert bestod af. Den fantastiske saxofonist Niels Mathiasen var nemlig også at finde på scenen, og hans biddrag til lyden gjorde bare det hele meget mere magisk, end det i forvejen allerede var.

Når man skal fortolke Larsen numre, så er der et hav af klassikere at vælge imellem. Jeg blev da også lykkelig, da jeg allerede ved andet nummer skulle have fornøjelsen af at høre og synge med på “Langebro”. Det er en af mine helt store favoritter fra Larsens katalog, og selvom der er meget at leve op til, når man spiller sådan et nummer, så gik det rent ind. Det samme gjorde “Jutlandia” også, og der var også dejlig godt med fællessang her. På disse to numre lagde Gorm Bull sig ret meget op af de originale versioner, men da han så gik over til “Kvinde Min”, så leverede han sin egen version af nummeret. Det er fandme modigt, for det er vel et af de største danske numre nogensinde. Det var en rigtig fin og spændende oplevelse at høre hans udgave, for det var noget anderledes end originalen. Den føltes mere intim end Gasolin’s version, og selvom jeg vil foretrække Gasolin udgaven, hvis jeg skal vælge mellem de to, så var det stadig en rigtig interessant udgave.
Noget jeg dog blev rigtig glad for at høre i aften var en af de to udstikkere, som Gorm Bull havde taget med. Som sagt er der mange Larsen klassikere at finde, og Gorm Bull kunne nemt have valgt at spille “This Is My Life”, “Joanna” eller et af de andre store gigantnumre i stedet for denne udstikker. Det gjorde han dog ikke, og derfor fik vi den dejlige fornøjelse at høre “All the Things We Said”, fra Larsens anden sidste udgivelse, Øst For Vesterled. Det synes jeg fandme var modigt og der blev jeg også godt overrasket. Desværre virkede det på publikum som om, at de ikke helt kendte nummeret og albummet, og det er ærgerligt, da begge er fantastiske. Det var som sagt en rigtig skøn overraskelse, og jeg håber også, at den giver anledning til, at resten af publikum giver albummet et lyt i løbet af disse dage.

Efter “All the Things We Said” tog de to musikere lige en lille pause. Da de kom tilbage fortsatte de dog hvor de slap, og det blev bare bedre og bedre. I dette andet sæt var der blandt andet en gæsteoptræden fra Pavillonens egen Jesper Jul, hvilket var en dejlig fornøjelse. Han tog sin guitar og spillede med på “Endelig Jul Igen” og en dejligt jazzet udgave af “Stakkels Jim”, hvilket også bare var en sand fornøjelse. Derudover gæstede Palle Hjorth også via lydklip, hvor der blev lavet en rigtig god tidsmedley, der blandt andet bestod af “Dagen Før”. For mit vedkommende blev dagens højdepunkt dog “Kloden Drejer Stille Rundt”. Originalversionen er allerede utrolig smuk, men på en eller anden måde formåede Gorm Bull og Niels Mathiasen at overgå den. Under aftenens koncert fik jeg flere gange kuldegysninger, og det var klart under dette nummer, at de fleste af disse kom. “Wow” kan jeg kun sige. Det var sgu skønt.
Henimod slutningen af koncerten kom der endnu en overraskelse. Her tog Gorm Bull nemlig nummeret “Nu Dufter Tjørnen” frem, og det var igen noget, som jeg ikke havde regnet med. Dette nummer slutter albummet Sange Fra Første Sal af, hvilket er den allersidste udgivelse fra Kim Larsen. Det er et skønt og smukt album, men det er også noget trist, og det samme kan siges om dette nummer. Desværre virkede det igen som om, at albummet ikke var så velkendt blandt publikum, og ligesom med Øst For Vesterled så er det rigtig ærgerligt, da det er virkelig godt. Denne dejlige perle blev efterfulgt af “Om Lidt”, hvilket blev aftenens sidste nummer, og det var en rigtig god måde at slutte det hele af på.

Jeg kan ikke sige andet end at aftenens koncert i Pavillonen var umådelig magisk. Jeg nåede desværre aldrig selv at se Larsen på scenen, men det at være omgivet af andre der alle sang med på numrene, gav mig en følelse af hvordan det må have været. Udover at de to musikere leverede noget fantastisk musik, så var Gorm Bull også utroligt underholdende med hans dejlige fortællinger imellem numrene, hvilket bare yderligere bidrog til, at aftenen blev en uforglemmelig en af slagsen. Da de sidste toner var spillet, så snakkede jeg kort med en ven, der sagde, at det da egentlig havde været en lang aften. Det passede også, for koncerten havde varet i to timer. Det føltes det dog slet ikke som om for mig, og jeg ville faktisk på ingen måde have haft noget imod, at den varede to timer længere. Det er dog lidt meget at kræve af de to musikere, så i stedet tror jeg bare, at jeg vil tage afsted igen næste gang, at de spiller i nærheden.
Hvis man synes, at en aften med formidable Kim Larsen fortolkninger lyder spændende, så kan jeg kun anbefale, at man tager ud og ser Gorm Bull, hvis han optræder i nærheden af en. Det var en virkelig overvældende og suveræn oplevelse, som jeg fik i aften, og det håber jeg sgu på, at jeg får lov til at opleve igen.