Da jeg i dag gik hjemmefra for at tage til koncert, så var det efter at jeg havde brugt en god del tid på mit Frank Zappa skriveri. Derfor gik jeg også og tænkte, at aftenens koncert med Electric Guitars virkelig skulle være god, hvis jeg skulle skrive om den, for på det tidspunkt føltes det, at bruge en syv-otte timer af dagen på at skrive om musik alligevel lidt i overkanten. Sådan føles det dog ikke mere, og så tænker du måske, at det så var fordi, at det var en virkelig god koncert. Der kan jeg så bare sige at nej, den var meget meget bedre end det!

Jeg havde før i aften ikke fået set Electric Guitars live. Jeg havde faktisk heller ikke nogen ide om, at de kom til Grenå for at spille i det lokale spillested Pavillonen, før en ven skrev til mig og spurgte, om jeg ville med. Han havde en ekstra billet, og den takkkede jeg selvfølgelig ja tak til. Jeg kendte nemlig ganske godt til bandets musik, for det er jo de to fantastiske guitarister Mika Vandborg og Søren Andersen, der er frontfigurerne i bandet. Jeg vidste også, at det betød at aftenen ville indeholde en masse guitarlir, og det går man jo aldrig galt i byen med. Det var dog ikke kun de to guitarister, der var på scenen, for udover dem, så var der også trommeslageren Morten Hellborn, der udover hans arbejde i Electric Guitars også blandt andet har spillet sammen med Mike Tramp og en masse andre kunstnere, både danske og udenlandske. Derudover var Morten Jay Jacobsen med på bas, og han har jo blandt andet haft sin gang sammen med Big Fat Snake og Sanne Salomonsen. Med disse fire navne på scenen, så var der ikke meget, der kunne gå galt, for det er jo fire rutinerede herrer. Jeg blev dog alligevel overrasket over, hvor fed at aftenen egentlig skulle gå hen og blive.

Til at starte med befandt jeg mig en smule bagi, da jeg følte, at det ville være lidt nedern bare sådan at gå fra min ven, som jeg jo var kommet til koncerten sammen med. Jeg fik dog hurtigt en kriblen i mig, og der gik ikke lang tid før, at jeg stod oppe foran og svingede godt med håret. Det er fandme også svært at lade være med til sådan en god gang fed klassisk rock, og især når bandet også bare udstråler sådan en dejlig energi, som Electric Guitars gjorde denne aften. Man kunne se på dem, at spilleglæden bare kørte for fulde drøn, og det gør jo ofte, at koncerten så bare bliver så meget bedre. Jeg var lidt spændt på at se, hvilke numre der ville dukke op i løbet af koncerten, for nogle gange bliver det jo ofte de nye, der får lov til at dominere sætlisten. Det har jeg som sådan heller ikke noget imod, og blandt numrene “Dopamine” og “Hot Blooded Woman” fra bandets seneste album Freewheeler gik rent ind. Derudover var den nye single “Speed of Sound” i den grad også bare et hit for mig, og det at bandet under koncerten varslede, at de snart skulle forbi studiet igen, gør mig sgu noget spændt på at høre resten af det, som de har i støbeskeen. Dette nummer var i hvert fald en direkte klassiker for mig. Det var dog ikke kun de nye numre, som gik rent ind, for bandet havde heldigvis også taget nogle af de gamle med. Jeg blev noget overrasket, da de begyndte at spille det herlige nummer “Never Mind the Dog”, for det er et nummer, som jeg synes er rigtig fedt fra det første album, men ikke et som jeg på nogen måde havde regnet med at skulle høre i aften. Det var en rigtig dejlig overraskelse, og det var endda ikke engang det eneste fra debutalbummet, som jeg skulle få lov at høre i aften. Inden at bandet begyndte at spille det helt igennem forrygende nummer “Elevator Blues”, der også kommer fra debuten, så sagde de fra scenen, at de spillede dette nummer, fordi der til deres sidste koncert i Grenå var en fyr, der havde stået med et skilt, hvor han bad dem spille dette dejlige nummer. Det skete vist ikke dengang, og de spillede desværre heller ikke “Baby I Love You”, som han i aften forespurgte, igen via et hjemmelavet skilt. “Elevator Blues” blev dog helt sikkert aftenens højdepunkt for mig, for der er bare så meget dejlig god energi i det, og man kan jo også nærmest kun blive glad, når man hører det. Så krydser jeg bare fingre for, at de spiller “Baby I Love You”, næste gang de kommer forbi byen, for det er også et skønt nummer.

Alt i alt var aftenens koncert bare en utrolig fantastisk en af slagsen. Jeg kan af den grund også kun anbefale, at man tager afsted for at se bandet, hvis de kommer i nærheden af en, da det bare var fuldstændigt fantastisk at overvære. Det er et utroligt skønt band, der virkelig kan deres kram, og de spiller derudover bare med en fantastisk energi. Jeg må også bare skrive, at jeg virkelig synes, at koncertformatet tog deres numre til et helt nyt niveau. På album er Electric Guitars musik virkelig fed, men den ekstra kraft der er i dem, når de bliver spillet live, gør at de bliver til noget helt helt andet, og det var bare fedt at opleve. Koncerter kan sgu noget helt specielt.
Dette var min første koncert med Electric Guitars, men det bliver bestemt ikke den sidste! Hvornår den næste bliver, ved jeg ikke, men jeg glæder mig allerede.