I oktober måned var jeg taget ned til det lokale spillested Pavillonen for at se bandet Ashes of Billy spille. Aftenen havde egentlig været reserveret til at se et andet band, nemlig 802, på samme scene, men af en eller anden grund blev den koncert aflyst. Det gjorde dog ikke noget, for på trods af lidt dårligt lyd i fronten så leverede Ashes of Billy en rigtig fed koncert og var i den grad en værdig erstatning. Lyden gjorde dog, at jeg på det tidspunkt valgte ikke at skrive om koncerten, da jeg hellere ville vente til en bedre lejlighed, hvor den ikke var et problem. Den lejlighed skulle vise sig at komme ret hurtigt, for både før og efter koncerten stod jeg og snakkede lidt med nogle af dem, der hjalp til hos bandet, hvilket blandt andet var nogle forældre og så trommeslagerens trommelærer, da det sgu er nogle unge gutter, som man har at gøre med her. Trommelæren sagde på et tidspunkt, at når jeg nu synes, at det havde været en fed koncert, så kunne jeg jo tage turen til Roskilde d. 30. november og se både 802 og Ashes of Billy der, når de spillede på spillestedet Gimle. Jeg kunne forestille mig, at de fleste nok bare ville have taget dette som en joke, hvad det nok også egentlig var. Jeg derimod, tog det som en rigtig god ide. Derfor valgte jeg i går at tage letbanen indtil Århus direkte efter arbejde, og derfra gik turen så videre til Roskilde.

Koncertaftenen på Gimle bestod af tre bands, og det var 802, som lagde ud. Jeg har efterhånden fået set bandet nogle gange, men hold kæft hvor er det altså stadig bare fedt! Deres helt unikke lyd, hvor den gode forvrængning fra metallen bliver blandet med synthesizers i nogle utroligt fængende numre, kan noget helt helt specielt. Derudover har bandet en sindssyg fed energi på scenen, og især guitaristen Emil Sørensen og bassisten Kristian Holbæk giver den bare maksimalt gas, hvilket jeg nok aldrig bliver træt af at overvære. Samtidig er trommeslager og forsanger Andreas Asingh også bare virkelig dygtig. Han leverer nogle helt vildt fede trommer, og hans godt effektpræget vokal er jeg sgu også stor fan af. Den passer rigtig godt til musikken, og selvom den desværre var lidt svær at høre i starten af koncerten, i hvert fald der hvor jeg stod, så var det stadig fedt, og vokalen blev heldigvis også lidt bedre i løbet af koncerten. Det blev til otte numre fra 802, og det var dejligt fedt lige fra start til slut.
Bandet vandt for nylig en pris for Årets Håb i prisshowet Den Hårde Tone, og jeg synes fandme, at det er fuldt fortjent. Hvis man ikke har hørt bandets musik eller set dem live endnu, så kan jeg kun anbefale, at man får det gjort, for de er mega fede. Jeg glæder mig utroligt meget til, at der engang kommer et debutalbum fra dem! Indtil den tid kommer, så må jeg dog takke mig til gode med de singler, som bandet har udsendt, sammen med de kortfilm som bandet også har lavet over nogle af deres numre. Der kommer faktisk en ny af disse her i december, så vil man have en fed og unik oplevelse, så kan man enten tage til Empire Bio eller Maltfabrikken i Ebeltoft og overvære premieren på den, samt nyde den koncert som bandet efterfølgende giver. Det vil jeg i hvert fald gøre.

Fra noget som jeg i den grad kendte til, gik aftenens koncertoplevelse over til noget mere ukendt, for jeg havde aldrig før hørt om Odd Palace. Som altid lod jeg derfor også deres musik blive i det ukendte, så jeg kunne blive overrasket til koncerten. I modsætning til 802, hvor der bliver eksperimenteret med forskellige genrer, så holder Odd Palace sig mere til noget velkendt. Det gør dog bestemt ikke noget, især ikke når det velkendte er noget hård progressiv rock, som jeg i den grad er glad for. Igen var det et band, hvor energiniveauet bare var i top, og det samme var det musikalske. Jeg synes, at det de spillede var rigtig fedt, og de havde blandt andet nogle vildt fede skift i intensitet, som jeg i den grad nød. Den måde der blev skiftet mellem det mere intense og så over til nogle dejlige skønne og smukke passager var virkelig dejligt at lytte til, og specielt de to numre “Heathen” og “Distance”, hvoraf det første var et helt nyt et, sad lige i skabet for mig. Desværre kunne jeg ikke lige erhverve mig et fysisk eksemplar af deres musik, da jeg helst ville have så lidt med mig som muligt tilbage i nattoget, men jeg glæder mig utroligt meget til at dykke ned i deres katalog, og se hvad mere de har at byde på. Det er i den grad et band, som jeg gerne vil se live igen, og hvis du er til god energisk prog-rock med nogle tunge elementer over sig, så kan jeg kun anbefale, at du tager til en koncert med Odd Palace. Du vil ikke blive skuffet!

Aftenens sidste navn var selvfølgelig Ashes of Billy. Selvom jeg synes, at alle bands denne aften var godt repræsenteret i form af band t-shirts, så var der alligevel en dominans fra Ashes of Billy her. Det giver også ret god mening, for bandet kommer nemlig fra Roskilde, så det kunne i den grad siges, at de var på hjemmebane her på Gimle. Det kunne fandme også mærkes! Hvis bandet var tændte, da jeg så dem i Pavillonen, så var deres energi her i aften nærmest ubeskrivelig. For satan hvor gav de den bare gas og det smittede også af på publikum! Sidstnævnte havde været lidt mere afventende og forsigtige under de første to bands, men her slog de sig bare løs! Der blev hoppet, danset, headbanget, moshet, crowdsurfet og sikkert også meget mere og det var bare skønt at overvære. Det vildeste var, at på trods af at publikum allerede fra starten virkelig var på, så gav de den bare mere og mere, hver gang at guitarist og forsanger Daniel Aabenhus Herman råbte ud til os, at vi skulle give dem mere energi. Der fulgte bandet så også trop, for de blev bare vildere og vildere jo længere ind i sættet, at de kom. Samtidig var lyden i den grad også meget meget bedre, end den var, da jeg oplevede dem for første gang, hvilket var rigtig dejligt! Hvert eneste nummer gik rent ind, og jeg må bare sige, at der her er et band, der virkelig kan nå langt! De spiller rock, hvor der også bliver taget lidt inspiration fra blandt grungen, den alternative rock og så også lidt fra heavyen, og det er dejligt fedt og vildt fængende. Et godt eksempel på dette, er deres nyligt udgivet single “Burned Out”, for hold kæft hvor er den bare fed!! Den blev selvfølgelig også spillet denne aften, og det var jeg fandme glad for. Dette nummer demonstrerer rigtig godt hvert enkelt bandmedlems utrolige musikalitet, for Daniels vokal og guitar er bare i verdensklasse her, og ligeså er det med trommeslageren Johan Borgaa og bassisten Anton Stampe. På dette nummer giver de den maks gas, og det er pisse hamrende lækkert!
Som sagt blev det bare vildere og vildere jo længere ind i koncerten, at vi kom, og til sidst var Anton da også lige ude og crowdsurfe, hvilket satte prikken over i’et for mig. For satan hvor er jeg dog lykkelig over, at jeg tog turen fra Grenå denne aften, for det var det hele værd og meget mere til. Det gør jeg med glæde igen, og det mener jeg fandme! Har du ikke hørt Ashes of Billys musik, eller har du ikke set dem live, så få det gjort! De har et sindssygt stort potentiale, samt en vildt fed energi og spilleglæde, og jeg glæder mig virkelig meget til at følge deres karriere! Med det de har vist mig over de sidste to koncerter, så ved jeg, at de i den grad kan nå langt.