I onsdags havde jeg forvildet mig helt til Sjælland, og det kan vel ikke komme som en overraskelse, at formålet med denne rejse var at tage til en koncert. Denne gang befandt rammerne for disse sig i Gladsaxe, nærmere specifikt ved spillestedet Richter.
Jeg havde aldrig været ved dette spillested før, jeg tror faktisk ikke engang, at jeg havde hørt om det, så jeg var lidt spændt på at se, hvad det var for et sted. Ville det være et lille sted eller et stort? Et undergrunds spillested eller et mere fint et af slagsen? Det skulle vise sig at være noget midtimellem, for selvom det ikke var Forum eller noget i den stil, så var det dog stadig en scene med ganske god plads, og ligeså var det med publikumsarealet. Det virkede også til, at spillestedet lige havde den rette størrelse til aftenens begivenhed, for der var rigtig godt med mennesker, uden at det dog føltes presset.

Hvad var det så, at jeg skulle se denne aften? Tjah titlen har afsløret de forskellige bands, men der var et helt bestemt et, som jeg specifikt havde taget turen for at se. Det var dog ikke det første, der gik på scenen, for jeg havde faktisk aldrig hørt om As Friends Rust, før jeg købte min billet. Det skulle vise sig, at bandet bevægede sig i den melodisk hardcore genre, og det gjorde de fandme godt, for det var en rigtig fed oplevelse at se dem spille. Som altid når jeg skal se noget, som jeg ikke kender til i forvejen, så havde jeg holdt det i det ukendte, men deres musik var af den slags, der bare fængede med det samme. Jeg havde placeret mig helt oppe foran i midten, da denne plads stadig var ledig kort før koncertstart, og når man står der, så SKAL man efter min mening give den maks gas, og dette tillod musikken i den grad. Bandet havde en vildt fed energi hele vejen igennem, og de spillede med en rigtig dejlig rå og vild intensitet uden noget pis. Jeg nød deres optræden hele vejen igennem, og jeg glæder mig da også til at dykke ned i deres katalog, og se om deres musik holder på samme måde i albumformat. Skulle de komme forbi Danmark igen, så er det da også et band, som jeg vil overveje at tage afsted for at se.

Aftenens hovednavn var bandet Hot Water Music, og hov tænker du så måske. Hovednavnet plejer da at spille til sidst? Ja det gør de, og det gjorde de også, men jeg kommer lige til at skrive om dem først, da det heller ikke var dem, som jeg havde taget den lange tur for at se. Ligesom As Friends Rust så var Hot Water Music et nyt navn for mig. Det kan man så ikke sige om bandet, for de startede faktisk deres karriere helt tilbage i 1994 og kunne derfor også fejre deres 30 års jubilæum i år. Jeg havde på dette tidspunkt ikke flyttet mig fra den plads, som jeg havde snuppet under den første optræden, men det fortrød jeg lidt, for deres musik var nemlig ikke helt min stil. De spillede noget godt halvpunket rockmusik, men det fangede sgu ikke helt. Det var på ingen måde dårligt, faktisk det modsatte, men jeg vil ærligt indrømme, at punken ikke er min store musikalske kærlighed. Det gjorde det heller ikke bedre, at vokallyden i fronten var blevet noget ringere igennem aftenen . Om det var fordi, at der var blevet rykket rundt på noget, om det var på grund af teknikfejl, eller om det var fordi, at musikken bare blev spillet højere og højere, hvilket den i den grad gjorde, ved jeg ikke. Jeg ved dog, at vokalen var ganske utydelig i forhold til resten, der i modsætning til den lød perfekt, så det var lidt ærgerligt. Den blev måske lidt bedre henimod slutningen men aldrig helt god og det var blandt andet derfor, at jeg lidt fortrød, at jeg stod der hvor jeg stod. Jeg havde en ide om, at jeg måske ville få en bedre oplevelse ved at rykke mig lidt, men på den anden side ville det være lidt tarveligt at gøre over for bandet.
Når jeg nu så har fået overstået det personlige og det negative, så skal det positive da i den grad frem. Selvom jeg godt kunne have tænkt mig, at bandet måske brugte midten af scenen lidt mere, så vidste de stadig, hvordan man skulle levere et energisk show. Det kan godt være, at jeg ikke var helt oppe at køre over deres musik, men det var resten af publikum fandme, og det var også her, hvor der var mest gang i den. Hvis man hører Hot Water Music’s musik og tænker “Det lyder sgu fedt det der”, så kan jeg i den grad anbefale, at man tager afsted for at se bandet live, da de vil give dig en oplevelse, der i den grad vil være alle pengene værd, plus noget mere til.

Der var to grunde til, at jeg valgte lige at skrive om Hot Water Music først. Dels for ikke at slutte af med noget negativt, og dels fordi jeg 100% havde taget turen for at opleve Quicksand live. Jeg har tidligere lavet et skriveri om dem, det kan man læse her, hvor jeg detaljerede min store begejstring for dem. Derfor havde jeg også i lang tid set frem til denne dag, og mine forventninger var i den grad også sat rigtig højt. Selvom der var mere gang i publikum under Hot Water Music, så var der fandme også godt gang i den under Quicksand. Andet kunne heller ikke være tilfældet, for de leverede en forrygende og fantastisk præstation, der var fyldt til bristepunktet med energi. Selvom de kun var tre på scenen, så vidste de fint, hvordan den skulle fyldes ud, og der var ikke noget tidspunkt, hvor jeg ikke følte en forbindelse til bandet. Desværre var det allerede her, at der begyndte at være lidt problemer med vokalen, og det var lidt ærgerligt, for det er en stor del af bandets musik, men alligevel var det fantastisk hele vejen igennem. Guitarist og forsanger Walter Schreifels var en ren energibombe, der ofte stod og hoppede i en ren ekstase, når han altså ikke stod foran os og lirede den af på hans guitar. Det var bare fucking fedt at se på. “Bassisten” Sergio Vega var også mega fed at overvære. Jeg skriver bassisten i anførselstegn her, for det var faktisk en guitar, som han spillede på. Om dens lyd så blev konverteret til en baslyd i hans multieffekt pedal, eller om det var ved forstærkeren, eller en blanding af de to, ved jeg ikke, men det er også lige meget, for han spillede pisse godt, og det er det, der betyder noget. Ligeledes var trommeslager Alan Cage også totalt på toppen og spillede fedt hele vejen igennem. Desværre var det primært numre fra deres første album og så også deres seneste, som de spillede, og der var faktisk ikke et eneste fra deres Interiors album denne aften. Det var jeg lidt ked af, for det album holder jeg utroligt meget af. Oplevelsen blev dog på ingen måde dårlig af den grund, for deres andre udgivelser er også bare virkelig fede. Jeg må så bare håbe, at de næste gang jeg ser dem hiver par numre fra Interiors frem, for så vil jeg virkelig blive lykkelig. Alt i alt leverede Quicksand et pisse godt show, og det var hele turen værd. Den tager jeg med glæde igen.