For omkring 5 måneder siden blev et lys slukket i Grenå. Den mest fantastiske bar, Hva’bar, lukkede, og jeg var selv med til at spille den i graven. I aften var det dog tid til at blæse nyt liv i de gløder, som Hva’bar efterlod, og det blev det fantastiske band The Hey Ho’s, der fik den opgave.

Jeg vil med det samme indrømme, at jeg var en smule nervøs for, hvor mange der egentlig ville dukke op til åbningsdagen for det nye skæve værested, Ovenpå. Ville det ende med at vi var en 10 personer, der stod og hyggede sig? Væbnet med et håb om, at det ikke ville være tilfældet, tog jeg afsted og stod ved værtshuset Kruset, som har været så fantastiske at låne deres førstesal ud, ved starttidspunktet for Ovenpås debutaften. Allerede før indgangen mødte jeg et par kendte ansigter og fik en god snak. Dem blev der kun flere af, da jeg nåede op Ovenpå. Jeg kunne lykkeligt konstatere, at allerede kl. 19 var vi over 10 personer i lokalet, så troen på at denne aften ville blive en succes, var der. Som tiden gik blev vi også kun flere og flere i lokalet. En masse af de faste fra Hva’bar var at finde, men også en god del jeg ikke havde set før, så det var kun positivt. At rykke lokaler fra en halv anonym kælder til førstesalen på det mest populære værtshus i byen har sine fordele.

Der gik selvfølgelig lidt tid, før at The Hey Ho’s gik på. Der skal jo lige nå at komme nogle mennesker. Ventetiden var dog på ingen måde spildt, for op til koncerten var der to DJs på. Den første går under det absolut fantastiske navn DJ Fransk Hotdog, og jeg kunne med glæde konstatere, at der under hans sæt var en projektor, der på loftet viste forskellige billeder af diverse hotdogs. Udover det så var det generelt bare et mega fedt sæt, der blev spillet. Ikke overraskende, for dem der kender Fransk Hotdog, var det meget synth musik, der blev spillet, ofte med lidt mørke toner, og det var sgu fedt. Bauhaus, Koto, The Cult og en masse andet blev slynget ud af højtalerne, og det satte en god stemning i gang. Efter nok en times tid blev Fransk Hotdog så afløst af Mas Amazonas, og selvom der ikke var noget billede af regnskoven i loftet, så var det stadig fedt. Der var stadig en skæv tilgang til musikken, men det var ikke helt på samme måde som under det første sæt, og det var sgu fedt, at to forskellige DJs kan gå ind og skabe en stemning sammen. Flere og flere fandt vej op til Ovenpå, og til sidst var der ingen anden vej udenom, end at The Hey Ho’s måtte på scenen.

The Hey Ho’s er et band, der spiller en god omgang punk rock. Det består af tre medlemmer, hvor Lars Lundberg er på trommer, Thomas Svenstrup på guitar og så Henrik Jensen på bas og vokal. Sidstnævnte har jeg endda den ære af at spille i band sammen med, dog er han der at finde på trommer.
The Hey Ho’s musik er lige på og rå, og det skjuler de på ingen måde. Allerede fra start var der gang i den, og jeg måtte da selvfølgelig helt op foran for at skråle med. De gav den gas uden alt for meget pis, og sådan skal det også nu engang være, når det er punk rock, at man har med at gøre. Som trio fungerer de virkelig godt sammen, og nogle af deres sange er også bare suverænt fede ørehængere. Da jeg ikke rigtig har lyttet til deres musik, udover når jeg har set dem live, hvilket denne gang var for tredje gang, så kan jeg ikke alle deres sange og lyrikker. Dog har de som sagt nogle virkelig gode ørehængere, der er nemme at synge med på i omkvædet, og det var sgu bare rigtig fedt. Det gør noget ekstra for mig, og derfor var det også de tre fantastiske numre “I Wanna Live”, “We’re All Gonna Die” og “Rock’n’roll Asshole”, som var mine klart favoritter i løbet af aftenen. Hvis jeg selv skal sige det, så gav jeg den hele armen, og når andre folk lige kom og svang deres arm over min skulder, så sang vi med i fællesskab. Det gjorde, at der var nogle uhyre smukke tidspunkter igennem koncerten. Når der ikke lige kunne synges med, så blev der svinget lidt ekstra med håret, medmindre det selvfølgelig var fordi, at Thomas var ude i en guitarsolo, for det kan han sgu godt finde ud af. Det lød utrolig godt, og heldigvis var der en god del af dem. Da sidste nummer var spillet, “Rock’n’roll Asshole”, kunne jeg konstatere, at jeg i den grad havde svedt igennem, lidt på grund af varmen i lokalet, men mest af alt bare fordi at musikken havde sat mig i god bevægelse. Det er nok et af de bedste tegn for mig, på at det har været godt.

Aftenen sluttede ikke med tonerne fra The Hey Ho’s. Mas Amazonas kom på igen og leverede et formidabelt sæt, og her havde The Hey Ho’s sgu fået sat lidt gang i publikum. Hvor folk før bare havde siddet og nydt musikken, så var der flere oppe og danse, og jeg fik da også selv i den grad bevæget mig til musikken, noget som jeg ellers ofte har svært ved, når jeg er i byen, da musikken ofte bare ikke fænger. Når man har at gøre med to gode DJs, er dette dog ikke et problem, så det blev alt i alt bare en rigtig dejlig aften fyldt med god musik og massere af fest og hygge. Desværre sluttede det lidt tidligt, men jeg tænker, at det er vilkårene for opstarten. Kruset og Ovenpå skal lige se hinanden an, men forhåbentligt kan vi senere hen feste langt ud på natten Ovenpå.

Heldigvis går der ikke lang tid, før at den næste koncert skal spilles Ovenpå, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Det bliver fantastiske Juvenile, der skal stå som hovedattraktionen, og med sig har de bandet Chæk, hvis musik jeg glæder mig til at høre. Hvis man er i Grenå eller omegn, kan det i den grad anbefales, at man tager et smut forbi Ovenpå fredag d. 13. september, for der kommer helt sikkert til at være en fed fest.

Til sidst er der kun at sige, at Hva’bars sjæl i den grad lever videre i Grenå. Undergrunden har i fundet sig et nyt hjem, og det kan kun blive fantastisk fremover.