Dagens emne var lidt svært at komme på. Jeg var i går afsted til en dejlig dag nede i det lokale tilholdssted for de unge i Grenå, Arresten som det hedder, og udover en kunstudstilling nåede jeg også at se nogle rigtig gode koncerter. Især de to bands Zonet og Royal Hinus var utroligt fede, og under sidstnævntes koncert kunne jeg da også mærke, at jeg lige fik givet den lidt for meget gas, noget der har kunne mærkes her dagen derpå. Måske var det en af grundene til, at emnet har været svært at finde, eller måske var det bare fordi, at jeg var godt mættet efter en overordentlig fantastisk musikdag. Jeg rodede lidt rundt i min pladesamling for at finde inspiration, men intet ramte rigtigt, intet føltes som det der skulle skrives om. Og så var der dog alligevel noget. Et nummer har lagt og spøget i mit baghoved lige siden fredag aften, hvor jeg havde overvejet, om det skulle synges til en karaoke nat nede på den lokale bar, noget det endte med ikke at blive. Jeg følte, at det ville forstyrre den gode stemning, og det var der ikke nogen grund til at gøre. Til gengæld føler jeg nu her, at det bør være det album, hvor nummeret er det første af slagsen på, som jeg skal skrive om i dag. Nummeret er “Langebro”, og albummet er, som det kan ses, Gasolin’s debutalbum der bare har titlen Gasolin’.
Jeg gider ikke at komme med en beskrivelse af bandet i dag da jeg ved, at de fleste der læser mine skriverier er danskere, med et par få undtagelser. Af den grund ved jeg, at de fleste også i den grad kender til bandet, nogle også meget mere end jeg selv.
Mit første lyt til Gasolin’s musik kan jeg heller ikke rigtig komme ind på. Deres musik har simpelthen bare altid været der, i radioen, til fester og på plade, CD og vistnok også et kassettebånd hos mine forældre. Det jeg dog kan skrive om her, er det tidspunkt, hvor jeg for alvor begyndte at sætte rigtig pris på bandet. Som sagt har Gasolin’ altid været der og numre som “Rabalderstræde”, “Kvinde Min”, “Inga, Katinka Og Smukke Charlie”, “Det Bedste Til Mig Og Mine Venner” og et hav af andre har jeg altid, ligesom mange andre danskere, regnet for klassiske danske rocknumre. Dog var det noget, der bare var der, noget som jeg ikke for alvor tillod den betydning, som jeg den dag i dag gør. Så vidt jeg husker, så ændrede det sig faktisk heller ikke, selvom jeg fik købt en stor dejlig boks med alle deres albums på vinyl. Jeg lyttede med, men de satte sig ikke, måske fordi jeg havde gang i noget andet samtidig. De fik dog sat noget i gang. Den gav nemlig anledning til, at jeg på et tidspunkt i starten af 2018, mens jeg var på et besøg hos mine forældre, fik sat Gasolin’s første album på, mest af alt for at glæde min søster. Selvom jeg kun igen lige lyttede med med et halvt øre, så var der en sang, der fængede, og det var en ret spøjs en af slagsen. Det var det fjerde nummer på albummet, “Lille Henry”, og hvorfor det lige var den, der fangede, har jeg ingen anelse om. Jeg lyttede med, synes den var sjov, og af den grund gemte jeg den i mine Spotify favoritter, så jeg kunne huske at få hørt albummet igennem igen, når jeg kom hjem, noget som desværre røg ud af tankerne senere hen på dagen. Dette gjorde dog, at jeg senere på året på en ferie til Kreta, igen i selskab med forældre og søster, fik sat “Lille Henry” på, endnu en gang til glæde for min søster. Mine forældre havde igennem et rejsebureau fundet en lille lejlighed i et turistreservat, som vi boede i, og her skulle jeg så dele værelse med min søster. Da hun altid har været musikglad, fik jeg den geniale ide lige at sætte lidt musik på, som vi kunne hygge os med i en halv time, inden vi skulle sove. I min jagt på lige at finde noget passende scrollede jeg igennem de sange, som jeg havde gemt på Spotify, og der dukkede “Lille Henry” så op. Da jeg vidste, at den ville blive værdsat, så røg den på, og da den var færdig, tænkte jeg, at jeg lige så godt bare kunne sætte hele albummet på. Denne gang havde jeg ikke andre ligegyldige ting at beskæftige mig med, så der blev ørene slået ud. Det resulterede i noget magisk.
Den første Gasolin’ plade har noget helt specielt med dens lyd. Hvorimod de andre har en mere direkte rocklyd, så er den noget mere eksperimenterende på denne plade. Dette kan man med det samme høre på “Langebro”, og på Kreta blev jeg fuldstændig blæst væk af det, som jeg hørte fra højtalerne. Selvom “Langebro” er et af de mere kendte Gasolin’ numre, og i den grad det mest kendte fra den første plade, så er det ikke det, som man oftest hører blive spillet på radioen, og da slet ikke til fester. Om det var grunden til, at jeg ikke rigtig havde hørt nummeret før, eller om jeg bare ikke havde været moden nok, de gange jeg havde, ved jeg ikke, men der på Kreta gik det for alvor op for mig, at Gasolin’ virkelig kunne noget. “Langebro” blev da i den grad også spillet rigtig mange gange dernede, og det er også blevet spillet endnu flere gange siden. Jeg lærte senere, at det var baseret på en engelsk folkemelodi, med titlen “Geordie”, men jeg synes nu, at Gasolin’s version er langt mere spændende. Udover den helt specielle lyd som nummeret har, så gør teksten også bare, at jeg i mit indre kommer ud på en rejse i København og ser foran mig de forskellige situationer, som Kim Larsen synger om ske foran mig. Samtidig er der også et eller andet ved dette nummer, der gør mig eftertænksom, noget som gør at jeg, når jeg kan tillade det, stopper hvad jeg egentlig er i gang med og lader tankerne flyde, noget der gør, at det er en lille smule svært faktisk at skrive om det, da jeg hele tiden synes, at mit blik slipper skærmen og i stedet finder vej til vinduet, hvor jeg kan skue ud over Grenå. Det er blevet et helt helt specielt nummer for mig, som jeg som sagt har hørt mange mange gange, siden jeg var på Kreta.
Der er virkelig mange gode numre på den første Gasolin’ plade. “Hey Christoffer”, “Solfanger”, “Jeg Kan Høre Dig Kalde” og “Lilli-Lilli” er alle numre, der svinger utroligt godt. Jeg synes også virkelig, at der her bliver demonstreret de fire musikeres dygtighed og kunnen. Numrene har også alle en fed kant, noget som Gasolin’ generelt bare har efter min mening, og selvom de på ingen måde er lige så kendte som nogle af de senere Gasolin’ sange, der blev virkelig store, så tror jeg sagtens, at alle disse kunne sætte gang i en fest. Det er dog ikke dem, som jeg oftest finder frem, hvis jeg kun lige skal høre et par enkelte sange fra albummet. Det er heller ikke “Laphophora WilliamsII” eller “Strengt Fortroligt”, der kommer på, selvom begge disse rolige numre er overordentligt skønne.
Det første af de fire numre, som jeg sætter over de andre på albummet, er “Langebro”. Det har jeg skrevet om, så i stedet vil jeg gå videre til nummer to, hvilke er det fede nummer “Fra Dag Til Dag”. Det dejlige rå og lidt beskidte stykke, der åbner nummeret, er virkelig virkelig fedt i mine ører. Her synes jeg, at den mere eksperimenterende lyd i den grad passer godt ind. Den gør også, at jeg sidder og forestiller mig, hvordan Gasolin’ mon kunne have lydt, hvis de havde taget deres musik i en mere skæv retning. Det gjorde de dog ikke, og det er egentlig også fint, for så havde de gode klassikere jo aldrig set dagens lys.
Udover det dejlige rå vers som “Fra Dag Til Dag” byder på, så er der et rigtig dejligt omkvæd med et klassisk godt Gasolin’ hook og så en fuldstændig forrygende guitarsolo fra Beckerlee. Tøjler var der ikke mange af på ham her på det første album, og generelt føles det som om, at soloerne her har den dobbelte længde, af hvad han senere hen skulle få lov til.
Efter “Fra Dag Til Dag” kommer “Lille Henry”, som jeg skrev kort om tidligere. Det var som sagt dette nummer, der gjorde, at jeg senere åbnede fuldt op for Gasolin’ og deres musik. Et nummer der er noget anderledes sammenlignet med de andre numre på albummet og også generelt bare med de numre, som Gasolin’ senere skulle skrive. Det giver dog mening, når man kigger på, hvem der har skrevet det. Til forskel fra de andre numre, hvor der har været to eller flere sangskrivere indenover, så er det her kun Larsen, der er blevet krediteret. Nummeret består primært også kun af ham selv på vokal og akustisk guitar, mens at Franz Beckerlee og Wili Jønsson lige kommer med kort. Det føles noget mere folkeligt end resten af albummet, og det passer jo også fint med det spor, som Kim Larsens karriere senere hen tog.
Det sidste nummer, som jeg er en virkelig stor fan af på dette album, er “Tremastet Beton”. Et dejligt skønt og måske lidt halvsyret nummer, hvor en god del af det er instrumentalt. Hver enkelt musiker spiller virkelig fedt, og der er også lidt vokalisering i baggrunden fra Larsen. Dog er det ikke et fuldstændigt instrumentalt nummer. Gasolin’s lyriske samarbejdspartner, Mogens Mogensen, står nemlig for at levere hans digt, der har samme titel som nummeret, og mens at bandet sørger for at diske op meden pisse fed stemning, så skal han selv have stor ros for den måde, som han med god indlevning får læst digtet op på. Igen har man at gøre med et nummer, der får mig til at blive lidt eftertænksom, dog ikke så meget som det er tilfældet på “Langebro”.
Igennem tiden har Gasolin’s musik fået rørt et utal af mennesker, og her er jeg i den grad ingen undtagelse. Det tog måske lidt længere tid end for andre, før at det virkelig gik op for mig, hvad Gasolin’ kunne, men til sidst fik jeg da åbnet øjnene. At det skulle ske med Gasolin’ på en lidt skævere vinkel er dog ingen overraskelse for mig. Jeg ved jo at det er i den slags universer, at jeg bedst hører hjemme. I dag bliver deres musik jævnligt sat på hjemme hos mig, og det er skam ikke kun debutalbummet, som jeg nyder. Siden den ferie på Kreta har jeg fået åbnet øjnene op for de genialiteter, som de leverede, og det er jeg sgu glad for.
Til forskel for de andre skriverier så tænker jeg ikke, at der er særlig meget brug for at komme med en støtteopfordring til bandet og dets medlemmer her. Jeg tænker, at de fleste ejer eller har ejet noget af Gasolin’s musik, eller noget musik som bandets medlemmer har haft fingrene i. Dog kan jeg jo altid lige anbefale et genlyt af dette fantastiske album, for selvom det er en smule anderledes end de andre, så er det stadig dansk musik på tårnhøjt højt niveau.
Jeg tænker heller ikke, at der er et særligt behov for lytteanbefalinger her. Dog vil jeg alligevel stadig komme med et par links til mine favoritter og også med et link til albummet selv. Så kan du jo se, om mine favoritter fra albummet stemmer overens med dine.
Musikskriveri 