Selvom at jeg her på niende skriv allerede har haft fat i en god del dansk musik, så har jeg endnu til gode at skrive om noget musik på dansk. Det lille problem, hvis man da kan kalde det det, bliver dog løst i dette skriv. Her vil jeg nemlig tage fat i bandet Fugleflugten, som udelukkende synger på dansk.
Fugleflugten er et nyere dansk band, som udgivelsesmæssigt startede tilbage i 2017. Det er sidenhen blevet til en EP, 2 album og en god del singler. Bandet består af fire medlemmer, 2 guitarister i form af Rasmus Yde og Mathias Rosenkilde, Bassisten Frederik Henriksen og trommeslageren Anders Hamann. Dog er sidstnævnte kun med på deres nyeste album, for førhen var det nemlig Laurits Pilegaard, der slog på tønderne. Guitaristen Rasmus Yde tager sig desuden også af vokalen, og det var i sin tid igennem ham, at jeg blev introduceret for bandet og deres musik. Tilbage i 2019 var han nemlig forbi pladebutikken, hvor jeg arbejder, i forbindelse med udgivelsen af deres første album, Morgenlysskær. Her spillede han en solokoncert, og derefter kunne man købe det nye album og få det signeret. Han leverede en rigtig fin koncert, og jeg fik da også købt både album og EP da den var ovre. Dog er der kun skrevet på albummet, hvilket jeg finder lidt spøjst, men det kan være, at han kun havde tid til at skrive på en af de to.
Da det første albums titel ikke matcher titlen til dette skriv, så er der to udgivelser tilbage at vælge imellem. Jeg kan afsløre, at det andet album går under titlen Æon, så det giver sig selv, at det i dag er Fugleflugtens EP fra 2017, Bølgevækker, som jeg vil skrive om. Besynderligt nok havde jeg på et tidspunkt en forestilling om, at deres to albums begge havde en fem numre, der stod virkelig stærkt, og så tre numre der lige trak niveauet ned. Dette mente jeg dog ikke var tilfældet på EP’en, og det var også grunden til, at jeg valgte at skrive om den til at starte med. Da jeg så lige sad for mig selv og ville vælge de svage sange på de to albummer, måtte jeg dog konstatere, at jeg ikke længere kan finde dem. Der var måske to singler på det nye, som jeg synes blev overspillet, dengang det kom ud, men nu da de har haft en god pause, så synes jeg egentlig, at det er fine numre. Alt i alt er begge albums virkelig gode, og det samme gælder for EP’en Bølgevækker, hvor niveauet stadig den dag i dag er tårnhøjt.
Genremæssigt befinder Fugleflugten sig i en blanding af post-punk og den dejlige shoegaze genre. Det resulterer i skønne, flydende og nærmest drømmende toner. På EP’en er der fem sange i alt, så jeg tænker, at jeg bare vil begynde med det nummer, der åbner EP’en, nemlig “Alt Der Glimter”.
Man kan vist roligt sige, at Fugleflugten valgte at gå fuldt ud fra start, da de udsendte Bølgevækker. “Alt Der Glimter” er nemlig i særklasse deres mest spillede nummer, og det er efter min mening også et af de bedste, som de har skrevet. Det åbner op med lidt guitarspil, hvorefter Rasmus Yde kommer ind med vokal. Efter det første vers kommer trommer og den anden guitar med. Hvor den første guitar har ligget og rodet lidt med de mørke toner, så kommer guitar nummer to med nogle dejlige lyse af slagsen. Dette resulterer i et ganske glimrende lydbillede, og det hele bliver kun forstærket i sangens b-stykke, hvor bassen også kommer på. Der er god rumklang på både guitar og vokal, hvilket er skønt i mine ører. Det er dog ikke kun det der gør, at jeg er glad for dette nummer. Indtil andet omkvæd er ovre, har nummeret kørt i en klassisk a-b-c stykke struktur. Det bliver dog brudt af et skønt mere stille stykke, der får lov til at køre i lidt tid, indtil at det hele lige bliver brudt op af et kort og lidt skævt stykke, hvorefter det igen får lov til at falde ned. Rigtig dejlig kompleks og spændende sangskrivning, hvilket nok er en af hoved grundene til, at jeg den dag i dag stadig finder Fugleflugten frem i ny og næ. Til slut får nummeret stille og roligt plads til at ringe ud, og derefter går EP’en videre til næste nummer, “En Anden Side Af Ting”.
Dette nummer starter ud med en rigtig skøn passage, der er godt oppe volumemæssigt. Det bliver dog trukket ned i verset, og det giver en virkelig fed effekt, især når bandet så vælger, at gå direkte tilbage til den første passage lige efter. Andet vers er lidt mere oppe at køre, men bliver stadig holdt forholdsvis godt nede i forhold til åbningen. Igen er det hele dejligt drømmende, og inden at det hele igen skal op og ringe med a-stykket, så kommer der noget dejligt skønt og smukt guitarspil, der kun stopper når Rasmus næsten råbende synger “Ulven Kommer!”. Så er det tilbage til det intense hvor rumklangen i den grad hjælper med at forøge det hele. Der bliver lige spillet en kort men god solo, inden at det igen falder ned. Herefter får en mild udgave af åbningspassagen så lov til at køre i baggrunden, mens den anden guitar spiller noget rigtig smukt guitarspil henover. Virkelig fed måde at runde nummeret af på.
“Glædens Port” er tredje nummer på EP’en, og det er noget mere energisk end det foregående. Især verset er noget jeg er fuldstændig vild med på dette nummer. Jeg ved ikke, om det er en effekt, der kører, eller om det bare er de forskellige akkorder, som bliver spillet gentagende i et hurtigt tempo. Uanset hvad det er, så er det dog fantastisk og rent guf for mine ører. Tempomæssigt bliver det lige taget ned i omkvædet, hvor bas og trommer bliver skubbet lidt frem, imens at guitarerne ligger mere i baggrunden. Andet omkvæd byder på lidt mere af Fugleflugtens suveræne skæve og komplekse sangskrivning, hvor nummeret nærmest næsten stopper, indtil at det igen bliver sat i gang med fuld tempo. Efter dette får bas og trommer igen lige lov til at ligge i front, indtil at nummeret til sidst går tilbage i det foregående stykke igen, hvilket også er det, som får lov til at slutte nummeret.
Næste nummer er nærmest den absolutte modsætning til det foregående, i hvert fald i forhold til stemning og tempo. Fra “Glædens Port” til “Solens Sidste Stråler”, fra energisk til stille og roligt. Det åbner meget atmosfærisk med nogle ret frit flydende toner, og en tromme der med jævne mellemrum lige bliver slået på. Det er først efter lidt over et halvt minut, at første vers kommer, og her bliver de flydende toner lige tæmmet en smule. Det er stadig meget stille og smukt, lige indtil at første vers slutter, hvorefter at der kommer lidt skønt guitarspil ind, der tilføjer lidt energi til nummeret. Sådan fortsætter andet vers og faktisk hele sangen. Det er først efter det tredje energiindskud, der kommer lidt over tre minutter inde i sangen, at det hele begynder at blive lidt op-tempo, dog uden at det smukke bliver tabt på noget tidspunkt.
EP’en forstætter med at blive formørket på sidste nummer, da den vælger at gå fra “Solens Sidste Stråler” til “Det Næsten Totale Mørke”. Igen et nummer der bliver holdt lidt nede energimæssigt, dog ikke så meget som det foregående nummer. Slutningen af første vers begynder da også at bygge op til, at der skal ske noget, og da omkvædstykket kommer er det dejligt bombastisk. Der bliver skiftet frem og tilbage mellem disse to energiniveauer i resten af nummeret. Efter andet vers fortsætter det bombastiske lidt, derefter bliver det hele taget helt ned og sådan forbliver det et godt stykke tid, indtil at der igen bliver trykket af. Skønne fantastiske modsætninger som bare virker sammen. Til slut bliver der lagt nogle effekter på, der gør at det bombastiske stykke, der ellers har fået lov til at slutte, bliver lavet om til noget nærmest uvirkeligt. Det føles lidt som om, at man ligger i sengen og langsomt går fra det vågne og indtil det drømmende. Fed måde at slutte af på.
Desværre har jeg aldrig fået oplevet Fugleflugten live, udover den solokoncert fra Rasmus Yde som jeg fortalte om i starten. Jeg må simpelthen have misset dem de gange, hvor de har været i nærheden, og det er jeg lidt ked af, da jeg godt kunne tænke mig at opleve deres musik live med et helt band. De er dog stadig aktive, så mon ikke det sker på et tidspunkt. Som sagt så har de udgivet en EP og to albums, og hvis man synes, at det lyder spændende, vil jeg som altid opfordre til, at man støtter bandet ved at købe disse. Ellers kan man købe billetter til deres liveoptrædener, så kan det jo være at vi ses der.
Dagens lytteanbefalinger er forholdsvis nemme, sådan næsten da i hvert fald. “Alt Der Glimter” er som sagt nok Fugleflugtens største sang og det af gode grunde. Derfor skal den også fremhæves. Det efterfølgende nummer, “En Anden Side Af Ting” er helt sikkert også noget, som jeg vil give en anbefaling til at høre, da det også er et fantastisk nummer. Til sidst ville jeg egentlig have valgt “Det Næsten Totale Mørke”, da det er et super skønt nummer. Det findes dog ikke på Youtube, samme gælder for “Solens Sidste Stråler”, så sidste anbefaling må blive “Glædens Port”. Det passer vel egentlig også fint nok, da det er et nummer, som stikker lidt ud i forhold til resten af EP’en, sangmæssigt i hvert fald. Selve kvalitetsniveauet ligger på samme sted som resten, nemlig super godt! Hvis man vil høre de sidste to numre på EP’en, så må man enten finde den fysisk eller også på streaming. Jeg ved at den findes Spotify, og mon ikke også nogle af de andre store har den. Jeg vil i hvert fald anbefale, at man ikke snyder sig selv for de skønne drømmende toner.
Musikskriveri 