6. april, 2024

Hen imod slutningen af 2022 udkom der et sandt dansk mesterværk. Det tog lige en måned ekstra fra det udkom, til at jeg opdagede det, men da jeg gjorde, var jeg fuldstændig solgt med det samme. Her taler jeg om albummet “The Boy From Haeundae Beach” af Ki!. Et helt igennem fantastisk album, primært instrumentalt, der har en dejlig filmisk vibe, som jeg er meget begejstret for. Derfor var jeg da også fuldstændig klar på at tage ud for at høre det live, da min gode ven Palle skrev, at de kom forbi Maltfabrikken i Ebeltoft.

Det blev min debutkoncert på Maltfabrikken. Der har før været en masse spændende ting forbi stedet, men det har aldrig lige passet tidsmæssigt før nu. Derfor var jeg også spændt på at se, hvordan koncertsalen i den store røde bygning på den høje bakke så ud. Vi skulle helt op på loftet, Kulturloftet som de kalder det, hvilket viste sig at være et dejligt hyggeligt sted. Det virkede også bare som et naturligt sted at holde en koncert, og man havde fornemmelsen af, at her ville lyden bare være i top. Der gik lidt tid før, at det skulle vise sig at være korrekt. Inden koncerten var der en DJ på, som spillede nogle dejlige jazzet/lounge toner. Da han startede, var der allerede et godt fremmøde, og det blev kun bedre, imens han spillede. Jeg havde været lidt nervøs til at starte med, da der var sat en masse borde frem. Noget der kunne tyde på en siddekoncert, hvilket ikke lige er mig. Jeg har det bedst helt foran scenen, så da arrangøren opfordrede folk til at komme op på dansegulvet, blev jeg lettet. Efter en halv time med DJ kom bandet på. Desværre var jeg vist den eneste, der havde rejst sig helt fra starten, men jeg håbede da på, at flere ville komme frem i løbet af aftenen. I mellemtiden kunne jeg så nyde, at jeg havde fået plads helt foran uden besvær.

Bandet bestod i aften af 3 personer. Trommeslageren Jens Bach, bassisten Simone Tang og selvfølgelig hovedmanden bag hele projektet, Christian Ki på guitar. Der blev lagt ud med åbningsnummeret fra den første plade, et dejligt stille et med nogle asiatiske vibes. Efter det bevægede vi os dog rundt mange steder, for en af de fantastiske ting ved Ki! er, at musikken er meget bred. Der er elementer af jazz, der er funk, der er afrobeat, asiatisk folk og meget meget andet. Men det er ikke blot genremæssigt, at det er bredt, for samtidig er meget af musikken inspireret af forskellige lande. I løbet af aftenen bliver der spillet sange, der tager os med til Korea, Afrika, Spanien, Amerika og endda et nummer der gav mig lidt egyptiske vibes. Fælles for det er dog, at alt sammen er dejligt dansabelt og efter en 2 eller 3 numre, hvor de spiller det dejlige nummer “Happy”, begynder resten af publikum at komme op mod scenen. Da jeg på et tidspunkt får kigget mig over skulderen mellem numrene, kan jeg se at det meste af salen må have bevæget sig op til scenen. Folk danser med, der er endda et ældre par, der er ude i en herlig svingom tæt ved mig, og jo længere ind i sættet vi kommer, jo mere energisk bliver vi alle i publikum. Man kan heller ikke blive andet, for bandet spiller formidabelt. Christians guitar har en fed fed asiatisk lyd, der bliver bevaret under hele koncerten, selvom der bliver lagt en god del forskellige effekter på. Samtidig leverer Simone en fantastisk bund med hendes bas, og trommerne ligger bare fedt hele vejen igennem. Alle tre står samtidig for de vokaler, der en gang imellem bliver tilføjet til sangene. En tilføjelse der lige giver et ekstra dejligt lag til numrene.

Som sagt er energien stigende for hvert nummer. Der bliver danset mere og mere, der bliver klappet højere og højere og længere og længere, og generelt set er publikums engagement bare i top. Det bliver udnyttet til fulde, da vi når sidste nummer, “Abeokuta”, som jeg har gået og glædet mig til under hele koncerten. For første gang bliver vi bedt om at synge med på det relativt simple “Ja, Hey Hey”, der i dele af nummeret ligger i baggrunden. Det bliver gjort i fulde drag, og for hver gang at bandet går over i det, bliver der sunget højere og højere. Selv i sidste del af nummeret hvor det normalt ikke hører til, bliver det stadig sunget. Bandet havde i den grad sejret, og selvfølgelig blev der råbt og råbt på ekstra nummer.

Dem fik heldigvis to af. Det første bragte endnu en genre ind i mixen, nemlig disco. Fuldstændig genialt og festen er atter i gang. Efter et sidste fantastisk nummer er koncerten slut, og det kan meget vel have været en af de allerbedste for i år. Fremragende, lækkert og dejligt medrivende hele vejen igennem. Bestemt ikke sidste gang jeg ser Ki! live, og det kan kun anbefales, at man tager ud og ser dem, hvis de spiller en koncert tæt på en.

Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med Ki! endnu, kan jeg ikke anbefale det nok. Som sagt er det bredt genre- og inspirationsmæssigt, og det er bare virkelig lækkert hele vejen igennem. I aftes fik vi en blanding af numre fra debutpladen, men også nogle fra det helt nye, der blev udgivet i denne uge, “Yong-Gwanglo Part One”. Det glæder jeg mig til at lytte igennem, for det var fandme godt.