16. december, 2023

Igennem de sidste to år har jeg haft fornøjelsen af at se Grenås Hva’Bar udvikle sig til et fuldstændigt formidabelt spillested, selvom jeg og mange andre ikke var sikre på, at det kunne lade sig gøre. Kunne man virkelig få god koncertlyd dernede i det lille lokale? Ja det kunne man faktisk, og jeg har haft den store fornøjelse at overvære fantastiske koncerter med bands som Juvenile, Roxies, Tres, Taagefanger, 802 og endda tre fantastiske jazz koncerter. Jeg har også selv haft fornøjelsen af at spille en koncert dernede med mit eget band Tanker, og det står stadig, som den koncert jeg synes var fedest at spille.

I aften var jeg endnu engang forbi den dejlige bar, denne gang for at opleve dejlige Gäy og et band som jeg ikke kendte i forvejen, Pons.

Jeg kom en smule sent hjemmefra, sådan kan det gå når man leger med guitaren, så jeg missede desværre en god portion af min gode ven Sascha Roths DJ sæt. Ærgerligt for det plejer altid at være en god og spændende oplevelse, men mon ikke jeg kommer til at høre hans dejlige eksotiske toner på et andet tidspunkt. Efter at have drukket den sædvanlige starter indtog jeg min favoritplads til højre oppe foran scenen. Jeg missede desværre Gäys forrige koncert på baren, da noget familiekomsammen kom i vejen, så jeg glædede mig meget til at tage revanche. Efter at have ventet i kort tid indtog det meste af bandet scenen og begyndte at lave noget larm. Nu ventede vi bare på at forsangeren, Asger Overgaard, gjorde dem selskab, og da han kort tid efter også tog turen hen til scenen kunne vi gå i gang, og i gang kom vi i den grad. Gäy spiller noget jeg vil beskrive som psykedelisk punket Rock ‘n’ Roll, og de gør det med sådan en forrygende energi, at man simpelthen ikke kan lade være med at danse med. Efter en tre numre med fuld hammer fik vi lige sat tempoet lidt ned til en eller to nye sange, som lød ganske lovende, og så blev tempoet ellers sat op igen, og der holdt de det resten af koncerten. Hva’Bars publikum kørte i højeste gear hele vejen igennem, og det kunne mærkes. Selv i denne kolde vintermåned formår de at få skruet varmen i lokalet op, så man halvt føler, at man var i en sauna. Men Gäy gjorde sig i den grad også fortjent til det. De spiller så pisse lækkert, og jeg kan ikke lade være med at blive imponeret over både den energi de har, men også bare deres musikalske evner. Trommeslageren trykkede den af og gav bare noget afsindigt fedt trommespil med en masse lækre fills, bassisten sørgede for at lægge en fed fed fed bund mens han samtidig var med på backing vokal, lead guitarist Jonas leverede fantastisk guitarspil, både med solo men også bare generelt med nogle lækkerier igennem det hele, forsanger Asger gav den maks gas på vokal og guitar, så meget at det til sidst var folk fra publikum, der blev nød til at holde mikrofonen, da ting fra mikrofonstativet rev sig løs. Patrick på keyboard skal i den grad også nævnes, da han sørgede for forrygende keys der bare løftede alle sangene til et højere niveau, end jeg husker dem fra sidste gang, jeg så dem live. Alt i alt endnu en legendarisk koncert som vil leve i minderne i lang lang tid. Jeg var vist heller ikke ene om at synes dette, da publikum råbte på ekstra numre, selv efter at de allerede havde spillet to ekstra numre. Skøn koncert og det kan i den grad anbefales at tage afsted, hvis bandet spiller i nærheden af en, eller egentlig bare når de spiller. De er sgu det hele værd.

Efter at Gäy havde spillet, fik vi lige lov til at få vejret i en 20 minutter og køle lidt af. Det trængte jeg da i den grad også til, det kan jo godt blive en lille smule varmt med læderjakken på. Tiden blev brugt på at snakke lidt med forskellige venner, alt imens DJ’en var tilbage med de gode toner, og jeg kunne godt mærke, at alle havde store forventninger, til hvad vi nu skulle høre.

Pons har taget den lange tur fra New York til Europa, og har i det sidste stykke tid spillet en god del koncerter på kontinentet. Hvordan Hva’Bars ejer Mads havde fået dem til at komme forbi Grenå, ja det ved jeg sgu ikke. Fedt er det dog, at selv udenlandske bands kommer forbi baren. Som sagt er bandet fra New York, men udover det, og så at de består af to trommeslagere og en guitarist, så vidste jeg ikke mere om dem. Jeg har altid godt kunne lide at blive overrasket af bands live, så jeg havde bevidst ladet være med at lytte til dem på forhånd.

Denne gang havde jeg lige mistimet en snak med en god ven, så da bandet gik i gang, stod jeg helt oppe ved baren. Med et vældigt brag gik de i gang, og jeg kunne hurtigt mærke, at jeg ikke kunne blive stående i baren. Jeg måtte simpelthen op foran for at opleve dem. Genremæssigt vil jeg beskrive bandet som noget psykedelisk støjrock, og de fik i den grad støjet. Tror det er den koncert med højest volume, som jeg har oplevet på baren. Der er som sagt to trommeslagere i bandet, hvor den ene sad bag et sæt, mens den anden var stående. Jeg fik i løbet af kort tid sneget mig op bag sidstnævnte, og her fik jeg fornøjelsen af at overvære hans trommespil på tæt hold. Mit kendskab til trommer har aldrig været super godt, men jeg vil tro at det var tre lilletrommer, som han havde stående, hvoraf en var lidt dæmpet, og så et bækken. Selve trommespillet gik fantastisk hurtigt, næsten så hurtigt at man til tider ikke kunne se, hvilken tromme der egentlig blev trommet på. Det blev akkompagneret af en dejlig vekslende blanding af psykedelisk og støjende guitar, og en vokal som lige akkurat kunne høres over trommerne og guitar. Tempoet svingede mellem og middel og højt, og når det endelig gik ned i tempo, og man troede sangen var færdig, så fortsatte de sgu lidt endnu. Og det virkede da i den grad med de to trommeslagere. Det gav bare en fed lyd, som jeg ikke kan huske, at jeg har oplevet før live. Utrolig fedt men kunne se, at der var delte meninger blandt publikum, da vi blev en del færre i løbet af koncerten. Kernen forblev dog og vi trykkede den af. Da vi nåede til slutningen af sidste sang kogte det hele over. Guitaristen satte en loop pedal til og smed guitaren fra sig, for at løbe hen og slå på den stående trommeslagers bækken. Publikum var hurtige til at følge med, og i løbet af ganske få sekunder var der vist en syv stykker, der slog med på det. Trommeslageren udnyttede dette på bedste vis ved at finde hans ekstra stikker frem, og gav dem rundt til forskellige af os, alt imens han selvfølgelig holdte trommespillet 100% ved lige, så bandet forøgede i en kort periode deres antal af trommeslagere til mere end det firdobbelte. Imens var der også en anden fra publikum, der sneg sig hen og tog guitaren op og spillede med på den. En fuldstændig kaotisk men også i særklasse fantastisk koncert. En vildt vildt fed oplevelse og jeg håber virkelig at bandet holder hvad de lovede og kommer forbi Danmark igen. Det skal helt sikkert opleves igen.